HR-udviklingskonsulent til uddannelses- og kompetenceudvikling i Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle Banedanmarks uddannelser og drive projekter, som sikrer, at Banedanmarks store portefølje af kurser og uddannelser fremstår skarpt og afstemt i forhold til organisationens behov? Så er det måske dig, vi gerne vil have som kollega i Banedanmarks sektion for Strategisk Uddannelses- og kompetenceudvikling.

I stillingen som HR-udviklingskonsulent kommer du til at sikre fremdrift for flere spændende uddannelsesprojekter og -indsatser, med rig mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg. Med din systematiske og analytiske tilgang samt indsigt i uddannelsesområdet skal du understøtte udvikling af Banedanmarks eksisterende og nye uddannelser.

Udvikling af uddannelser og kurser

Du vil bl.a. komme til at bidrage til strategiske indsatser inden for uddannelsesområdet samt til at revidere og udvikle Banedanmarks sikkerhedsuddannelser for at højne kvaliteten og effektiviteten i det måde, vi udvikler, beskriver, udbyder og evaluerer vores interne uddannelser og kurser på. I sektionen for Strategisk Uddannelses- og kompetenceudvikling har vi ansvaret for at sikre et godt og afstemt udbud af interne kurser, som tilgodeser medarbejdernes og forretningens behov. Dermed vil du også skulle have ansvaret for projektledelse og styring af flere uddannelsesmæssige indsatser, som bl.a. understøtter Banedanmarks strategi og bidrager til drift og udvikling.

Banedanmarks uddannelsestilbud skal være attraktive for både kursister, elever, medarbejdere og vores eksterne samarbejdspartnere. Du kommer til, i samarbejde med dine kollegaer, at sikre fremdriften af de projekter, som bidrager til den pædagogiske og kvalitetsmæssige udvikling af vores uddannelsestilbud. Du vil komme til at indgå i en sektion, som består af fire erfarne og dygtige udviklingskonsulenter og to e-læringskonsulenter, hvor du vil referere direkte til sektionschefen. Dit arbejdssted vil være på Carsten Niebuhrs Gade 43, København V. Der kan forekomme rejsedage i forbindelse med arbejdet, da Banedanmark har lokationer rundt om i landet.

Erfaring med projektledelse og uddannelsesudvikling
Vi forventer, at du har mod på og erfaring inden for projektledelse. Du får mulighed for at sætte dit præg på de opgaver, du bliver ansvarlig for, herunder kvalitetssikring, projektledelse, uddannelsesdokumentation, kvalificering og evaluering af undervisningsmaterialer samt understøttelse og ledelse af både projektgrupper og styregrupper. Et af de væsentligste succeskriterier er, at du lykkes med at drive projekter og opgaver, kan analysere og koble data samt omsætte disse til udviklingstiltag, som medvirker til de gode og langtidsholdbare løsninger.

Vores forventninger til dig:

  • En relevant akademisk baggrund eller anden erfaring
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation - eller interesse deri
  • Erfaring med projektledelse og tværgående samarbejde
  • Gode analytiske kompetencer
  • Det er en klar fordel, men ikke nødvendigvis en forudsætning, at du har erfaringer med at arbejde med udvikling af uddannelser.
I hverdagen kommer du til at arbejde sammen med kollegaer, der har forskellige faglige udgangspunkter. Det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og har lyst til at arbejde tværfagligt. Du trives desuden i en dynamisk hverdag, hvor der til tider er mange presserende opgaver samtidigt. Du er velbevandret i facilitering og formidling. Du brænder for udvikling både i forbindelse med nye tiltag og forbedring af etablerede processer. Du er struktureret og analytisk og kan også finde motivation i administrative driftsopgaver.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt pædagogisk konsulent Lasse Bundgård Kristensen på telefon 26153895 eller sektionschef Kirsten Dahl på telefon 29617475. For at søge stillingen klikker du på ”søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1 oktober 2023 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist fredag, den 18. august. Send din ansøgning snarest, da vi holder løbende samtaler i uge 33 og 34.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192531&DepartmentId=22276&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880078

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet