Informationssikkerhedskonsulent til Digitalisering og Informationssikkerhed i Gentofte Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en brændende interesse for og bred erfaring med persondatabeskyttelse og informationssikkerhed?

I Gentofte Kommune har vi gennem de seneste år i et ambitiøst programformat arbejdet med at gøre rammerne for at sikre informationer og beskytte personoplysninger i overensstemmelse med ISO27001/02, GDPR og NSIS klar.

Nu leder vi efter dig, der kan være med til at udfolde og forankre programmets leverancer i en driftsorganisation. Du bliver en del af et team, som arbejder med vores rammeværk i praksis og hjælper hele organisationen i spørgsmål om informationssikkerhed og betjener sikkerhedsorganisationen. Teamet planlægger og koordinerer viden og aktiviteter på tværs af kommunen for at bidrage til systematisk styring og koordinering af sikkerhed, samt håndtering af risici og trusler.

Teamets opgaver

Informationssikkerhedsteamets hovedopgaver er at planlægge og gennemføre de aktiviteter, der ligger i vores årshjul, herunder rapportering, revision, evalueringer, kontroller og uddannelse. Teamet står også for i samarbejde med kollegaer i afdelingen for Digitalisering og Informationssikkerhed at betjene kommunens Informationssikkerhedsforum og vores netværk for informationssikkerhedskoordinatorer, der er vores kollegaer i fagområderne med kendskab til både kerneopgaverne og arbejdet med informationssikkerhed og GDPR.

Teamet arbejder tæt sammen med IT-afdelingens tekniske folk, DPO’en og den juridiske afdeling for at sikre et passende niveau for beskyttelse af persondata og cybersikkerhed.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at

  • Samarbejde med ledere, dataejere og systemejere om dokumentation og vedligeholdelse af fortegnelser, risikovurderinger, konsekvensanalyser og evaluere trusselsbilledet m.v.
  • Opdatere og udmønte informationssikkerhedspolitikker, herunder beredskabsplaner samt udarbejde praktiske vejledninger og vedligeholde procedurer og instrukser om informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Foretage en sikkerhedsmæssig vurdering og test af løsninger, herunder kvalificere kravspecifikation hvad angår it-sikkerheden ved anskaffelse af nye systemer og programmer
  • Gennemføre awareness-aktiviteter og fortsat uddannelse af kommunens ledere og medarbejdere på tværs af din organisation
  • Planlægge og koordinere processerne omkring årlig NSIS- og it-revision, herunder følge op på it-revisionsbemærkninger og anbefalinger fra DPO i konkrete handleplaner.

Informationssikkerhedsteamet står også for

  • Generel rådgivning om og kvalitetssikring af databehandleraftaler, herunder opfølgning og tilsyn
  • Tovhold på håndtering af sikkerhedshændelser og databrud samt indberetning til Datatilsynet
  • Implementering og drift af ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS)

I både drift og projekter arbejder vi tæt sammen med it-servicedesk, den it-teknisk-afdeling og systemejere. Derfor er forståelse for ITIL-processer, teknisk indsigt og systemforståelse en fordel.

Om dig

  • Du har erfaring med og forståelse for en kommunal organisation og politisk styring og du kan begå dig på alle niveauer
  • Dine kommunikationsevner er ekstraordinære og du formår at formidle din viden om informationssikkerhed til kollegerne i de faglige områder på en meningsfyldt og tydelig måde.
  • Du har en relevant uddannelse og som minimum et par års erfaring med sikkerhedsarbejde, GDPR og ISO27001 og andre rammeværker.
  • Du må gerne være uddannet i og have erfaring med projektledelse eller systemadministration/ejerskab

Organisatorisk refererer du til afdelingsleder for Digitalisering og Informationssikkerhed, der er en del af ledergruppen for Digitalisering og IT. Den faglige og opgavemæssige sparring får du hos kollegerne i Digitaliserings- og IT-afdelingen og DPO’en.

I afdelingen for Digitalisering og Informationssikkerhed får du 16 kolleger, som hovedsageligt arbejder med it-projekter og -programmer, er systemejere af tværgående systemer som ESDH og vores Gentofte Platform, digital arkivering, digitalisering og styring af økonomi, it-kontrakter og projektporteføljen.

Hvis du vil høre mere om stillingen og Gentofte Kommune som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte informationssikkerhedskonsulent Erik Gräs mobil 2151 4064 eller leder Mathilde Henneberg på mobil 2134 7557.

Vi tilbyder

En fast stilling i Gentofte Kommune, tæt på offentlig transport, parkeringsmuligheder og en lækker, økologisk kantine.

Dygtige og engagerede kollegaer og stor berøringsflade med alle medarbejdere i Gentofte Kommune.

Mulighed for udvikling, både fagligt og menneskeligt. Vi bruger systemer som er smidige og udviklet til sikkerheds- og compliancearbejdet i vores kommune.

Frihed under ansvar og mulighed for indflydelse på opgaveløsning og organisering.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse sker efter kvalifikation, gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt eller senest pr. 1. juli 2024. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokost og med fleksibel arbejdstid.

Rekrutteringsproces: Vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler. I forbindelse med din ansøgning vil vi bede om referencer fra tidligere ansættelsesforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet