Informationssikkerhedsofficer til Søværnet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du blik for ting der falder uden for normalbilledet? Kan du ikke lade være at tailgate gennem sluser, når du besøger et tjenestested? Har du desuden lyst til at udvikle dig personligt og fagligt med opgaver, som ikke bare i Søværnet og forsvaret har stort fokus, men også i samfundet generelt? Som informationssikkerhedsofficer for du ansvaret for informationssikkerheden i Søværnet.

Om os

Søværnskommandoens N6 er en lille sektion under hastig udvikling. Vi har ansvaret for alle operative IT-systemer på Søværnets enheder og tjenestesteder. Du bliver derfor en del af et dedikeret team, hvor der er højt til loftet, godt sammenhold og ønske om at gøre en forskel for Søværnets operative opgaveløsning. Vi lægger vægt på selvstændighed i hverdagen, integritet i opgaveløsningen og et ønske om at drive udvikling. Vi har desuden et fokus på en god balance mellem arbejdsliv og fritid med fleksibilitet til at håndtere de små overraskelser livet altid giver.

Om stillingen

Du kommer til at redefinere og udvikle informations- og cybersikkerheden i Søværnet. Stillingen er nyoprettet, så der er gode muligheder for at præge opgaveløsningen. Du bliver central i samarbejdet mellem Søværnet og forskellige aktører som Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvaret Efterretningstjeneste og Cyber and Informations Security Division (CID). Du vil derfor få en varieret hverdag, hvor du får mulighed for at udvide dit netværk nationalt og internationalt. Du vil indgå i et tæt samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere om nye projekter og akkreditering af ældre systemer. Desuden vil du få et nært samarbejde med den militære sikkerhedsorganisation og deres inspektioner. I forbindelse med din opgaveløsning skal du forvente mødeaktivitet både nationalt og internationalt

Om dig

Du er kaptajnløjtnant eller premierløjtnant, som er klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. Her vil du blive ansat på uddannelsesaftale med funktion i højere stilling.

Derudover er du god til at samarbejde og har en positiv indstilling til opgaver og menneskerne omkring dig. Det er en fordel, hvis du har erfaring med informationssikkerhed, men det vigtigste er lysten til lære og udvikle dig inden for området, hvor uddannelse og kurser vil være en naturlig del ansættelsen.

Ansættelsesvilkår


Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Der vil endvidere være mulighed for at forhandle et evt. personligt kvalifikationstillæg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chefen for N6, OK Martin Fuglsang-Nielsen på telefon 22 95 85 87
eller mail FKO-SV-CHN6.fiin.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 1. september 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 36.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for evt. gennemført uddannelse. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnet sikrer Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt. Vi løser opgaver fra det nordligste Grønland til farvandene syd for Ækvator. Herhjemme blandt andet hævdelse af dansk suverænitet, redning af nødstedte til søs og overvågning af danske farvande. Internationalt opererer vi til søs i verdens brændpunkter sammen med vores alliancepartnere. Søværnet er en alsidig arbejdsplads med spændende jobs både til søs og i land. I Søværnet er der plads til, at vi kan være

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184957&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet