BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Informationsspecialist til undervisning
Vi søger en dygtig kollega, der kan indgå i vores undervisningsteam, og være med til at videreføre og udvikle vores undervisningsaktiviteter.
På Københavns Universitetsbibliotek, Søndre Campus, underviser vi studerende på alle niveauer i informationssøgning, referencehåndtering, kildekritik m.m.
Vi dækker Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og IT-Universitetet. På tværs af fagene hviler en betydelig del af de studerendes arbejde på deres evne til at søge, vurdere og anvende litteratur – deres informationskompetence. Netop akademisk litteratursøgning og referencehåndtering er ét af fem indsatsområder for de studerendes digitale dannelse, der skal indgå i alle bacheloruddannelser på Københavns Universitet fra 2024.
Undervisningen i informationskompetence kan antage flere forskellige former – som auditorieforelæsning, som holdundervisning i forbindelse med de faglige kurser (indlejret undervisning), som én-til-én vejledning m.m.
Dine arbejdsopgaver
- Undervisning i informationskompetence i forskellige former
- Samarbejde med universitetsundervisere om udvikling og tilpasning af undervisningen
- Ansvar for udrulning af Leganto Reading Lists
- Udvikling af øvrige digitale tilbud til de studerende
- Undervisning i relevante digitale værktøjer, fx Zotero
- Vejledning af studerende og forskere, især i forbindelse med informationssøgning
- Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper og netværk
Se også https://kub.ku.dk/om_kub/strategi/ og https://kub.ku.dk/biblioteker/sc/kurser/.
Dine kvalifikationer
Du har solid undervisningserfaring samt en relevant uddannelse på kandidat- eller bibliotekar DB-niveau. Vi forventer derudover at du har:
- Kvalifikationer inden for undervisning opnået gennem uddannelse og/eller erfaring
- God evne til at sætte dig ind i forskellige faglige problemstillinger og analysere studerendes og forskeres informationsbehov
- Solid erfaring med at udarbejde og markedsføre digitale pensumlister
- Interesse for studerendes digitale dannelse
- Initiativ og selvstændighed kombineret med gode samarbejdsevner
- God evne til at skabe og indgå i relationer til både studerende, universitetsansatte og dine kolleger
- Strategisk blik for samarbejdet med universitetet
- Evne og lyst til at bidrage aktivt i tværgående projekter og initiativer på tværs af Københavns Universitetsbibliotek og Det Kgl. Bibliotek
- En opsøgende, nysgerrig tilgang til arbejdet, og at du trives med selv at tage ansvar
- Gode sprogkundskaber på dansk og engelsk
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et job i et fagligt engageret miljø, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på opgaverne. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på et godt humør. Vi arbejder i en organisation hvor der udvises respekt for den enkelte medarbejder og lægges vægt på alles trivsel. Som en del af en større organisation (Det Kgl. Bibliotek) er der god mulighed for faglig udvikling.
Afdelingen
Københavns Universitetsbibliotek, Søndre Campus, er en afdeling i Det Kgl. Bibliotek. Afdelingen består af ca. 25 ansatte med forskellige baggrunde. Du vil indgå i vores team for undervisning der består af 8 undervisere. Inden for de seneste år, har vi udviklet og systematiseret vores undervisningsindsats med en ambition om at nå de studerende mindst et par gange i deres studietid. Vi underviser praksisnært og øvelsesbaseret og så vidt muligt indlejret i de studerendes faglige undervisning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC-organisationerne vedrørende akademikere i staten med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.
Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i København, Karen Blixens Plads 7.
Tiltrædelse 1. august 2023 eller efter aftale.
Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Vedlæg din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen skal være modtaget senest 2. juni 2023 kl. 12:00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23-25.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til chef for KUB Søndre Campus Hans Kristian Mikkelsen på tlf. 9132 4456 (hkm@kb.dk).
Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Det Kgl. Bibliotek København, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168970&DepartmentId=6151&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834166