Kliniske diætister søges til Center for Rehabilitering og Forebyggelse - Gentofte Kommune.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdeling for Rehabilitering søger pr. 1. januar 2024 to kliniske diætister til døgnrehabiliteringens sengeafdelinger. Stillingen er på 28 timer.

Døgnrehabiliteringen består af to teams, Team Neuro rehabilitering og Team Multi rehabilitering med i alt 83 sengepladser og vi tilbyder rehabilitering til borgere med sygdomme/problemstillinger inden for neurologi, almen geriatri og demens samt multi syge borgere. Størstedelen af de borgere som vi har indskrevet, kommer direkte fra Herlev Gentofte hospital. Du vil blive ansat direkte i et af de to teams og referer til teamlederne.

Diætisten varetager ernæringsmæssige og diætetiske opgaver i samarbejde med plejepersonale, terapeuter, en læge og køkkenet. Vi er en afdeling i rivende udvikling og har lige netop brug for dig og din faglige kompetencer.

Dine opgaver vil eksempelvis være at:

  • Indgå i de rehabiliterende indsatser, som en del af det tværfaglige team omkring borgeren.
  • Deltage i udviklingen af opsporing og behandling af ernæringsrisiko blandt de indskrevne borgere i samarbejde med det tværfaglige team.
  • Udarbejde og følge op på ernæringsplaner for borgere i ernæringsrisiko, herunder sondeernæring og modificerede kostformer.
  • Vejledning af indskrevne borgere og pårørende.
  • Deltage i relevante tværfaglige møder og konferencer.
  • Undervise, f.eks. det sundhedsfaglige personale inden for ernæring.
  • Samarbejde med hospitalsdiætister i forbindelse med overgang fra hospital til døgnrehabilitering.
  • Samarbejde med Forebyggelsesenhedens udkørende diætist i forbindelse med hjemskrivelse fra døgnrehabilitering.

Vi forestiller os, at du:

  • Er klinisk diætist med autorisation.
  • Har lyst til at arbejde med ernæringsmæssige og diætetiske problemstillinger inden for neurologi, geriatri og demens og Multi syge borgere.
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og samtidigt til at indgå i mono- og tværfagligt samarbejde.
  • Har gode kommunikations-, formidlings-, og kontaktskabende evner samt lyst til at undervise.
  • Har overblik og er god til at strukturere og planlægge.
  • Er omstillingsparat og fleksibel.
  • Er engageret og kan tænke og handle kreativt i forhold til opgaveløsningen.
  • Er udadvendt og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, både selvstændigt og som en del af tværfaglige teams
  • Tæt samarbejde med diætisten i det andet team.
  • Faglig sparring med din kollega i det andet team samt øvrige diætister i Forebyggelsesenheden, særligt den udkørende diætist.
  • Mulighed for at medvirke til udvikling af det fremtidige tværfaglige samarbejde i teams
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Samarbejde med kolleger med fokus på vidensdeling, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø

Kunne du tænke dig at være en del af Afdeling for rehabilitering, så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 23. november 2023

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Charlotte Anna Olsen tlf. 29381966 eller Morten Harder Madsen tlf. 30592215

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet