Koblingsleder til kørestrøms overvågningen (OCK)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af den daglige koblingsledelse i Banedanmarks overvågningscentral for kørestrøm? Og har du lyst til at blive en del af driften af fremtidens klimavenlige jernbane?

Vi er lige nu på udkig efter en koblingsleder, der skal være en del af vores koblings- og overvågnings team OCK i sektionen El-drift. Du kommer som koblingsleder til at være en del af el-driftsledelsen omkring vores døgnbemandede overvågningscentral for kørestrøm til den landsdækkende fjernbane samt den københavnske S-bane.

Har du ligeledes en faglig interesse i at befinde dig i feltet mellem sikring af el-togs driften og overvågning af det tilhørende højspænding kørestrøms anlæg, så har du her changsen for at gøre en forskel, der kan mærkes af alle togpassagererne.

Banedanmark er i gang med at elektrificere det overordnede jernbanenet, så blandt andet fremtidens tog kan rulle ind på Aarhus H og Aalborg st. i 2026. Du vil her få en essentiel rolle for at sikre denne plans driftsmæssige udfordringer.

Fokus på den daglige overvågning

Som koblingsleder får du din daglige gang i overvågningscentralen for kørestrøm, som er placeret på Otto Busses Vej i København. Vi overvåger og kobler døgnet rundt, 365 dage om året. Du kommer til at indgå i et treholdsskift med både, dag-, aften og natarbejde. Overvågningen er delt i to forskellige centre, der fysisk støder op til hinanden i samme bygning. Det ene center overvåger fjernbanen, og det andet center overvåger Sbanen. Fælles for begge er, at overvågningen foregår via et SCADA system. Du skal også:

  • Afdække muligheder for at løse eventuelle fejl, så togdriften kommer i gang hurtigst muligt.
  • Du har det overordnede ansvar for, at spændingen bliver udkoblet, når der skal fejlrettes eller foretages vedligeholdelse på anlæggene.
  • Være med til at sikre at arbejdet altid overholder den gældende el-lovgivning.
  • Sikre det gode samarbejde med alle vores samarbejdspartnere internt som eksternt.
Da stillingen kræver, at du skal udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, skal du opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav. Der vil bl.a. blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsen.

Du bliver også en del af en tilkaldevagt og du vil få tjenestested i vores overvågningscentral på Otto Busses vej 8a, 2450 København SV.

Koblingsleder med solid højspændingskompetence

Du bliver en del af en kompleks organisation, men på et mindre tjenestested, så det er vigtigt at du evner at arbejde selvstændigt og med kollegaer på distancen. Vi forventer at du lægger vægt på det gode samarbejde både internt og eksternt. Da du vil befinde dig i en dynamisk verden omkring afvikling af trafik, er det vigtigt at du er driftssikker og engagerende, så arbejdsklimaet omkring dig altid er positivt.

Derudover rummer dit CV:

  • Det er et krav at du har en el-teknisk uddannelse – gerne som el-installatør/ maskinmester eller elektriker med erfaring inden for højspændingsområdet.
  • Baggrund inden for et teknisk område, vedligehold og/eller produktion, helst indenfor kørestrøms- eller jernbaneområdet.
  • Stillingen kræver at du har et gyldigt kørekort til bil – kategori B.
Da du som koblingsleder indgår i turskifte, er det en fordel, at du er fleksibel, så I, kollegaer imellem, kan dække hinanden ind ved for eksempel ferie og sygdom.

Den første periode af din ansættelse kommer til at bestå af en intern uddannelse som koblingsleder. Uddannelsen består af teori vekslende med sidemandsoplæring og tager ca. 5-6 måneder.

Dit nye team

Du bliver en del af sektionen El-drift, som er en del af divisionen Infrastruktur. Du kan se frem til et spændende og afvekslende arbejde i dynamiske omgivelser. Du kommer til at indgå i et team på op til 23, sammensat af en god blanding af meget erfarne/ dedikerede og ikke så erfarne kollegaer.

Banedanmark er midt i en dynamisk tid med et stort politisk fokus på en grøn og bæredygtig jernbane. Derfor er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen med mange interessante store anlægs- og fornyelsesprojekter.

Løn og ansættelsesvilkår

Mens du er under sidemandsoplæring, er din ansættelse omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Hvis du er maskinmester, vil din ansættelse, mens du er under sidemandsoplæring, være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer -Det statslige område og Organisationsaftalen for Maskinmestre i Land.

Efter endt sidemandsoplæring vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Niels-Henrik Dreesen +45 29 32 54 04 eller teamleder Steen Persson +45 61 16 26 94.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192410&DepartmentId=22289&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850910

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet