Kollega med interesse for kontrol af regnskaber og EU-regulering søges til EU-revision

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for tilsyn og revision, og vil du være med til at sørge for, at danske EU-midler anvendes efter reglerne? Så er du måske vores nye EU-revisor. Vi kan garantere dig faglige udfordringer, personlig udvikling og ikke mindst super gode kollegaer.

Om jobbet
Revisionsmyndighedens opgave er at sikre, at EU-midler anvendes efter reglerne ved at føre tilsyn med Danmarks strukturfondsmidler, som går til diverse projektet indenfor eksempelvis den grønne omstilling, regional udvikling og sociale initiativer.

Som EU-revisor i Erhvervsstyrelsen får du et udfordrende og udadvendt job, med rig mulighed for at bruge din viden inden for områderne revision, regnskab og jura til planlægning og kontrol i marken, men også i forhold til dataanalyse og digitalisering.

Vi oplever en hurtig udvikling og skal handle i en dynamisk verden, hvor EU stræber efter at tildele deres støttemidler gennem øget forenkling og digitalisering. Det betyder også, at vi står foran en periode, hvor vi får flere nye kontrolopgaver, som du skal være med til at strukturere og løse.

Du bliver en del af et effektivt team med 6 kolleger – alle med forskellige baggrunde. Vi beskæftiger os med revision af EU-midler, som er udbetalt til projekter i hele Danmark blandt mangeartede støttemodtagere - såvel offentlige institutioner som private virksomheder.

Hovedopgaverne som EU-revisor består af følgende:

  • Kontrol og revision af midler inden for EU's Regional- og Socialfond i størrelsesordenen ca. 8 mia. kr.
  • Planlægge, forberede og gennemføre revisionsbesøg hos projekter og programmyndigheder
  • Opbygge, effektivisere og forenkle kontrol-setup og værktøjer
  • Afrapportere over for EU-Kommissionen, samt koordinere revision og sparring i samarbejde med andre EU-medlemslande
Vi arbejder overordnet i to ben. Det ene ben udgør ”kernedriften” bestående af revisionsindsatsen, dvs. revisioner af projekter hos støttemodtagerne og forvaltningsrevisioner hos programmyndighederne.

Det andet ben består af udvikling og procesoptimering af vores arbejdsgange, risikomodeller og en mere databaseret kontrol.

Da der er tale om EU-midler, er vi underlagt en omfattende juridisk struktur, der regulerer vores arbejde. En overordnet forståelse for EU og dets retlige aspekter er således vigtige pejlemærker i vores daglige arbejde.

Revisionsteamet er ansvarligt for Danmarks kontrol med EU-midlerne direkte over for EU-Kommissionen. Som EU-revisor vil der være mulighed for at arbejde med kontrol af såvel nationale som internationale EU-programmer. Jobbet indebærer således nogen rejseaktivitet i ind- og udland.

Om dig
Din baggrund er en relevant videregående økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse – dette kan f.eks. være cand.merc.aud. eller cand.jur./cand.merc.jur. Du har med fordel erfaring med drift, kontrol og afrapportering af projekter med offentlige-/EU-midler og håndtering af juridiske problemstillinger el.lign. fra enten en regnskabs- eller økonomiafdeling, et revisionsfirma eller en offentlig myndighed.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du har med fordel kendskab til og konkret erfaring med revision eller administration af EU-strukturfondsmidler, så du hurtigt kan være med til at løfte teamets opgaver.
  • Du har din teoretiske og juridiske værktøjskasse på plads og ambitioner om at fordybe dig fagligt, så du kan udvikle dig til ekspert i kontrol med EU-midler.
  • Du er god til at skabe kontakt og udvikle samarbejdsrelationer.
  • Du er god til at strukturere og planlægge din hverdag og trives samtidig med forandring. Det gælder uanset, om du er primær ansvarlig på en opgave eller del af et team. Det kræver overblik og evne til at prioritere og ikke mindst samarbejde med kollegerne.
  • Du kan levere til aftalt tid og i høj kvalitet med styr på detaljerne og kan føre en skarp pen samtidig med, at du også har forståelse for det store billede.
  • Du skal kunne begå dig skriftligt og mundtligt på engelsk, da arbejdssproget overfor EU-Kommissionen og de internationale programmer er på engelsk. Det daglige arbejde foregår på dansk.
Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring og teknisk indsigt i at udnytte digitaliseringspotentialer og implementere dem i revisionsprocesserne. Det er ligeledes en fordel, hvis du har evner i forhold til håndtering og bearbejdning af data fra forskellige systemer eller datakilder.

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1.200 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk. Herunder kontrol- og tilsyn https://erhvervsstyrelsen.dk/kontrol-paa-saerlige-omraader

Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil som udgangspunkt være som fuldmægtig. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Yderligere information om selve stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Svend Holger Wellemberg på tlf. 35 29 14 53 eller kontorchef Lykke Skødt på tlf. 35 29 13 76. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. 91 33 70 38.

Bemærk tilgængeligheden vil være begrænset henover sommeren.

Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest 16. august 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170930&DepartmentId=6205&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet