Bliv en del af et lille børnehus fuld af 67 madglade børn. Her har du mulighed for at udfolde dine madinteresser, dyrke din egen køkkenhave og blive en del af et hyggeligt og tillidsfuldt fællesskab.
Vil du være med til at skabe madglæde og sunde måltider for 67 børn hver dag, hvor bæredygtighed, økologi og sæsonens råvarer er i fokus?
Sådan bliver din hverdag her
Du har indflydelse på din egen mødetid, således at du både kan tage imod varer en dag om ugen, og deltage i arrangementer hen over året. Du har ansvar for at lave ugens madplan og formidle den til forældrene.
Du handler ind, modtager varer og går i gang med at tilberede dagens frokost. Måske er det en lækker bolognese med masser af grøntsager eller en farverig tærte med årstidens ingredienser. Mens gryderne simrer, forbereder du eftermiddagens måltid og har et skarpt øje på, at der bliver minimeret madspild.
Indimellem kommer et par nysgerrige børn forbi – de elsker at se, hvad der sker i køkkenet, og vil rigtig gerne hilse på. Køkkenet ligger centralt i huset, så du vil kunne vinke til både børn, voksne og forældre på vej ind og ud af huset.
Du sørger for, at køkkenet holdes rent og organiseret, ligesom du har styr på menuplanlægning, budget og registrering i E-smiley.
Dagen slutter med, at køkkenet skinner, og du går hjem med fornemmelsen af, at du har givet børnene en god madoplevelse, hvor mad-mod og madglæde er vokset.
Tryllehaven
Lige når man kommer ind ad lågerne til vores legeplads, møder du Tryllehaven, som er vores lille aflukke fuld af frugttræer og buske. Her er der rig mulighed for at dyrke grøntsager og krydderurter, som du kan supplere dit køkken med. Hvis du har lyst. Det er ikke et krav.
Lidt om os
I Charlottenlund Børnehus, afd. Tryllefløjten, bliver du en del af en uformel arbejdsplads med en god atmosfære og stærke værdier som rummelighed, venlighed og tillid.
Vi har ca. 67 børn i alderen 0-6 år, som hver dag glæder sig til dine lækre måltider. Vores køkken har sølvmærket i økologi, og vi arbejder hele tiden på at udvikle os fagligt med fokus på sund, bæredygtig mad.
Du bliver en del af et fagligt netværk af kollegaer; både i vores søsterinstitution Kastaniegården og netværk med andre institutioner. Du har også mulighed for at deltage i konferencer, kursus og faglig udvikling inden for dine interesser.
I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne. Læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/ og lær Gentoftes jobløfte at kende.
Lidt om det praktiske
- Arbejdssted: Charlottenlund Børnehus, afd. Tryllefløjten, Gentofte
- Ansættelse: 30-32 timer om ugen
- Startdato: Snarest muligt – vi venter gerne på den rette
- Kvalifikationer:
- Uddannet økonoma, kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed
- Hygiejnebevis og gode IT-evner
- Erfaring med madlavning til børn og en passion for bæredygtige, børnevenlige måltider
- Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte daglig leder Cecilie Bertelsen (21557247) eller institutionsleder Mia Willmarst (20633468).
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/debe95e5-ebe6-4ed4-a743-f0abe19ff572