En hverdag med faglighed, fællesskab og Co-Teaching i praksis
Ordrup Skole søger en engageret og kreativ musik- og matematiklærer til mellemtrin og udskoling med tiltrædelse den 1. august 2026.
Hos os får du en hverdag, hvor høje faglige ambitioner kombineres med stærke relationer i et tydeligt fællesskab omkring eleverne. Som matematiklærer bliver du en del af et klasse – og årgangsteam.
Co-Teaching er en grundlæggende arbejdsform på Ordrup Skole og ikke et midlertidigt tiltag. Når to voksne er til stede i undervisningen, arbejder vi bevidst med fælles didaktik, klare roller og fælles forberedelse. Alle lærere har Co-timer i deres opgaveoversigt, og vi prioriterer et højt antal Co-timer på alle årgange. Det giver mulighed for nærvær, differentiering og fælles ansvar for elevernes læring og trivsel.
Udover musik og matematik vil der være mulighed for at undervise i fag som natur og teknik, biologi og billedkunst. Vi er åbne for at sammensætte en fagkombination, der passer godt til både dig og skolen.
Det tilbyder vi – og det forventer vi af dig
Vi tilbyder et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, skemalagte samarbejdsmøder og tid til fælles planlægning, en nærværende og tillidsfuld ledelse samt gode fysiske rammer og engagerede forældre. Du bliver en del af en skole i bevægelse med gode muligheder for faglig og professionel udvikling, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring.
Vi forventer, at du har en tydelig faglig profil og er ambitiøs på elevernes vegne. Desuden er du en nærværende og tydelig klasseleder med blik for fællesskabet. Du bidrager aktivt til teamsamarbejde og kollegial sparring og vægter stærke og professionelle relationer til elever, kolleger og forældre. På Ordrup Skole tror vi på, at undervisning lykkes bedst, når vi løfter opgaven sammen, og vi glæder os til at finde en kollega, der vil være en del af dette fællesskab.
Det praktiske
Hvis du ønsker at være en del af vores dedikerede team af lærere og bidrage til udviklingen af Ordrup Skole, bedes du sende din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem.
- Ansøgningsfrist: Søndag 7. juni 2026 kl. 23.59
- Ansættelsessamtaler afholdes løbende. De sidste samtaler afholdes mandag 15. juni efter kl. 14.00, forvent indkaldelse senest den 12. juni.
- Tiltrædelse: 1. august 2026
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med Gentofte kommunelærerforening. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes børne- og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/20d96cce-08a9-4570-bcc1-d8f2e4ed4b6b