BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Substrat og SterilCentralen (SSC), er en fuldtidsstilling som laboratorieassistent/steriltekniker ledig til besættelse pr. 15. september 2023 eller snarest derefter.
SterilCentral-delen af SSC udgør 4 fuldtidsstillinger, hvoraf denne stilling er den ene. Desuden har vi to studentermedhjælpere, som overtager produktionen efter normal arbejdstid.
Arbejdstiden for stillingen er 37 timer pr. uge med følgende faste mødetider:
- kl. 7.24-15.00 mandag til torsdag og
- kl. 7.24- 14.00 om fredagen.
Du kan læse mere om vores afdeling her: https://isim.ku.dk/core-facilities/ssc/
Vi har fri parkering og motionsforening på Panum Instituttet.
Din profil:
- Du er mødestabil og møder til tiden.
- Du har måske erfaring med drift af laboratorieopvaskemaskiner og autoklaver.
- Du kan klare enkelte tunge løft, da disse kan forekomme.
- Du trives med praktisk arbejde – flow produktion.
- Du er i godt humør, med en positiv og fleksibel indstilling.
- Du arbejder struktureret og omhyggeligt, såvel selvstændigt som i en gruppe.
- Du har en god hukommelse.
- Det er en fordel, hvis du taler og forstår engelsk – men det er ikke et krav.
- Betjening af laboratorieopvaskemaskiner og autoklaver.
- Oprensning af laboratoriegods (kolber, flasker m.m.) fra forskningsgrupperne i Mærsk Tårnet og Panum bygningen.
- Pakning af utensilier til sterilisering.
- Mindre ad hoc-opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse som laboratorieassistent/steriltekniker sker efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO (OAO-S-Fællesoverenskomst) og organisationsaftale med HK/STAT Laboranter med indplacering i løngruppe 1 eller løngruppe 2.
Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter reglerne for ny løn.
Spørgsmål:
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til sektionsleder Ditlev Jan-Finn Ditlevsen mobil 28 75 78 56 eller laboratoriemester Anne Thurøe og steriltekniker Jonathan Lindh på telefon 35 32 78 58.
Ansøgning:
Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.
Din ansøgning skal være skrevet på dansk (maks. 1 side) og med følgende materialer vedlagt:
- Dit CV inkl. uddannelse
- Information om sprogkundskaber og andre relevante kvalifikationer
- Kopi af evt. uddannelsesbevis
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
Vi indkalder løbende ansøgere til samtale.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KU - SUND - PANUM KBH N, Blegdamsvej 3B, 2200 København N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159787&DepartmentId=19210&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880398