Ledelsessekretariat i FE søger ny medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at spille en vigtig rolle i betjeningen af de centrale kunder for Forsvarets Efterretningstjeneste? Kan du sikre en stærk koordination på tværs af organisationen og i det efterretningsmæssige samarbejde? Trives du i et miljø hvor tingene ofte går hurtigt, og hvor du skal holde styr på flere processer ad gangen? Så er det måske dig vi søger i FE’s Efterretningssektor.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du bliver en del af Efterretningssektorens ledelsessekretariat, hvor du får ansvaret for koordination af kundebetjening og leverancer samt er med til at støtte det daglige arbejde for Efterretningssektoren.

Det stiller store krav til din processuelle forståelse, din evne til at koordinere og sætte struktur på komplekse sager på tværs af en stor organisation og ikke mindst dine evner til at indgå i et tæt samspil med dine øvrige kollegaer i FE.

Du bliver et centralt omdrejningspunkt for at sikre høj kvalitet i FE’s produkter og den professionelle betjening af en bred kreds af FE’s kunder. Du kommer derfor til at stifte bekendtskab med store dele af FE’s arbejdsområder og skal have et godt øje for de sager, der har tjenestens og omgivelsernes bevågenhed.

Herudover vil du i noget omfang indgå i mere traditionelle stabsfunktioner relateret til økonomi, HR, ledelsesstøtte og organisatoriske udviklingsinitiativer i sektoren.

Du og din baggrund er vigtig
Du udviser en god helhedsforståelse og har gode evner til samarbejde på tværs af organisation og faggrænser.

Du er ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning og er i stand til at bevare overblikket – også når det går stærkt. Jobbets karakter stiller krav om stor fleksibilitet og kræver, at du trives godt med at arbejde på flere sagsområder ad gangen og ofte med korte frister. Du er derfor også god til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og forstå kernen i en sag fra et efterretningsmæssigt og et sikkerhedspolitisk perspektiv.

Du får ting til at ske og er en udpræget planlægger, ligesom du er kvalitetsbevidst og har et skarpt blik for kvalitetssikring af både produkter og processer.

Du har stærke analytiske evner og kan se, hvornår en argumentation er mangelfuld. Du formulerer dig godt på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du har erfaring med koordination af komplekse processer og ledelsesstøtte gerne fra et departement eller en styrelse i staten. Erfaring med politisk betjening, sikkerhedspolitik og efterretningsarbejde vil være en fordel.

Du nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget senest mandag den 31. juli 2023.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-1019@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE’s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169796&DepartmentId=10048&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet