BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Styrk dine kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed i en kommando der har stigende opmærksomhed og prioritet. Gør en forskel for hele Rigsfællesskabet sammen med en masse gode kolleger i Arktisk Kommando samt inden for cyber- og informationssikkerhed.
Om os
Arktisk kommando er direkte underlagt Forsvarskommandoen som en NIV II-myndighed på linje med Hær-, Søværns-, Flyver- og Specialoperationskommandoen.
Vi er inddelt i en modificeret J-struktur, som er baseret på NATOs standardiserede stabsstruktur, og du bliver en del af Operationsstøtteafdelingen, hvor Sikkerhed, J1 (Administration og Drift), J4 (Logistik), J6 (Kommunikation) samt Stations- og Patruljetjenesten (SPG) også er placeret. I alt ca. 40 kolleger placeret på Grønland eller i Aalborg. Samlet set er der ca. 100 kolleger i Arktisk Kommandos hovedkvarter.
Du vil referere til chefen for Operationsstøtteafdelingen og arbejde ud fra Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk, Grønland.
Om stillingen
Arktis betydning er steget de senere år både nationalt som internationalt. Derfor er det arktiske område blevet opprioriteret og tilført flere midler. Rigsfællesskabet skal have bedre muligheder for at overvåge og indhente informationer om aktiviteter der kan påvirke Rigsfællesskabets sikkerhed, miljø og territorie – ofte i samarbejde med vores strategiske partnere i NATO.
Cyber- og informationssikkerhedstruslen, mod Rigsfællesskabet og Arktisk Kommando, er også øget de senere år og i takt med at vi får mange flere informationer og efterretninger er det vigtigt at vi kan sikre dem. Derfor har vi oprettet en ny stilling som leder af et lille informationssikkerhedsteam, der skal øge sikkerheden – herunder informationssikkerheden – for hele Arktisk Kommando.
Ud over at lede en sikkerhedsofficer, vil du også fungere som faglig leder for en kryptosikkerhedsofficer samt være Arktisk Kommandos informationssikkerhedsofficer.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Ledelse af teamet og sikre høj faglighed
- Gennemføre awareness om og skabe en endnu stærkere sikkerhedskultur i hele Arktisk Kommando
- Risikovurdere kritiske informationsaktiver (systemer, processer og informationer)
- Implementere relevante informationssikkerhedsforanstaltninger
- Håndtere og rapportere informationssikkerhedshændelser
- Skabe og formidle ledelsesinformation om (informations)sikkerhed
- Vedligeholde og afprøve beredskabsplaner i relation til (informations)sikkerhed
- Bygge relationer, herunder med (eksterne) samarbejdspartnere som CID, Cyberdivisionen, CFCS m.fl.
Hvad kan vi tilbyde
Som Arktisk Kommandos informationssikkerhedsofficer kan du starte eller fortsætte din karriere inden for informationssikkerhed, og gennem tjeneste ved en NIV II-myndighed skabe forudsætning for dine videre karriere på chefniveau.
Da stillingen er nyoprettet, kan du være med til at forme stillingen og snitfladerne så opgaverne løses bedst muligt.
Du vil blive del af et stort netværk af informationssikkerhedskolleger i koncernen og ikke mindst i Forsvarskommandoen. Ligeledes vil du finde støtte hos CIDs partnerenhed i FKO.
I rollen vil du have store muligheder for at deltage i et omfattende kompetenceudviklingsprogram, således at du får de rette forudsætninger for at løse opgaverne.
Du bliver del af et højt prioriteret domæne – informationssikkerhed – der prioriteres i koncernen og i resten af verdenen.
Om dig
Vi forestiller os at du er kaptajn/kaptajnløjtnant (M321/M322)
Du kan også have ovenstående baggrund, men pt. være ansat i det civile samt have lyst til at genindtræde og indtage denne spændende stilling.
Du har gerne erfaring med IT- eller informationssikkerhed, alternativt som sikkerhedsofficer, men er det ikke tilfældet skal vi nok sørge for at klæde dig på. Vigtigst er din nysgerrighed og vilje til at gøre en forskel og lære en masse nyt.
Da du har mange udadvendte opgaver, hvor du skal rådgive og bistå dine kollegaer, trives du med at skabe og vedligeholde relationer. Du synes det er fedt at arbejde sammen med andre og sparre om de bedste løsninger. Det gælder i Arktisk Kommando, men også ift. andre samarbejdspartnere som CID, Cyberdivisionen, CFCS m.fl.
Rådgivningsrollen og at skabe en endnu stærkere sikkerhedskultur medfører, at du kommunikerer klart og tydeligt og i øjenhøjde med modtageren, også når det handler om komplekse problemstillinger.
Da funktionen skal bygges op, formår du ligeledes at arbejde selvstændigt med at drive og udvikle dit ansvarsområde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du forsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Nuuk. Du vil blive stillet en bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.
Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på Grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Morten Arendrup Nielsen på FKO-A-CHJ1@MIL.DK eller på telefon +299 552255.
Har du spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold eller til øvrige løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse SSG Kaare Bak på FPS-KAA@MIL.dk eller på tlf. +299 49 1104
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192, eller mail: FPS-CABmil.dk.
Ansøgningsfristen er 29. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i forlængelse af fristen.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. august 2023 eller snarest derefter.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien eller kæresten flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland med mange minder for livet. Der er således rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, sejlads, golf, jagt og fiskeri.
Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, svømmehal, biograf og butikker. Du har desuden mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug. Bådene og hytterne er muligheden for, at I kan komme rundt samt muligheden for at overnatte i naturen med tag over hovedet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kastellet, Kastellet 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184062&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858017