BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du indgående kendskab til mennesker som har en spiseforstyrrelse? Har du støttet en borger i og omkring måltider? Og kender du vigtigheden i at skabe de rette rammer? Så se mere her:
Om opgaven:
I Charlottenlund bor en 36-årig kvinde sammen med sin mand og søn. Kvinden har i flere år haft en spiseforstyrrelse og har i den forbindelse været indlagt ad flere omgange. Kvinden ønsker aktuelt, at kunne være hjemme for at varetage sit deltidsarbejde og være der for sin søn.
Din opgave vil derfor være at yde måltidsstøtte, som ved en indlæggelse. Der er en bestemt rutine ved måltidet der følges, ud fra hvad der formås af dagsformen. Det vil sige, at du sidder med kvinden og spiser. Du hjælper hende også efter spisesituationen med at blive afledt og støtte hende.
Det er opgavens mål, at kvinden kan blive i hjemmet og ikke skulle indlægges.
Om dig:
Du er enten uddannet pædagog, sygeplejerske eller Social- og Sundhedshjælper. Du har erfaring med borgere med spiseforstyrrelse og måltidsstøtte. Du kender til den svære samtale og arbejdet med psykisk sårbare borgere.
Arbejdstid:
Du vil blive en del af et lille team omkring borgeren, så I kan dække ind for hinanden ved sygdom og ferie. Du vil være i tæt dialog med driftsleder Katrine og dine kollegaer løbende.
Timernes antal er ikke fastsat. Du skal kunne byde ind hver anden weekend og et par helligdage på året. Mødetider: weekend- og helligdage kl. 12.20-14.30.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916632