Ministerchauffører til Økonomistyrelsens ministerkørselsordning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Økonomistyrelsen team for ministerkørsel er en ledig stilling som ministerchauffør til besættelse snarest muligt.

Om stillingen Din hovedopgave bliver at varetage ministerkørselsopgaver i tæt samarbejde med de øvrige chauffører i teamet. Chaufføropgaverne går ud på at varetage kørsel mellem ministerens bopæl og ministeriet samt kørsel til møder og andre aktiviteter i hele landet. Hertil kommer varetagelse af opgaver, som knytter sig til den daglige planlægning af din kørsel samt vedligeholdelse af ministerbilerne.

Om dig For at komme i betragtning til stillingen skal du have erfaring fra et lignende chaufførjob. Det kan være fra et job som chauffør for en minister, en ambassadør, en direktør eller en anden VIP’er. Derudover forventer vi, at du

  • har gode køretekniske færdigheder
  • behersker it på brugerniveau
  • er indstillet på meget varierende arbejdstider
  • er præsentabel og loyal
  • er pålidelig, ansvarlig og udfører arbejdet professionelt
  • er serviceminded og fleksibel
  • er struktureret, har ordenssans og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • arbejder selvstændigt
Om os Den ledige stilling er placeret i Økonomistyrelsens ministerchaufførteam. Ministerchaufførteamet består af 35 chauffører, som arbejder tæt sammen om varetagen af de mange forskellige kørselsopgaver. Chaufførteamet varetager fast kørsel af en række ministre samt afløsning af chauffører, som er fast tilknyttet en minister. Der er således gode muligheder for at tilpasse kørselsopgaverne til dine kompetencer og interesser, og vi tilbyder nødvendig kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til det nødvendige niveau, og at du efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Det er endvidere en forudsætning for ansættelsen, at du gennemgår og består politiets køretekniske kursus, og at du efterfølgende gennemgår og består dette kursus årligt.

Endelig er det en forudsætning for ansættelsen, at du har gyldigt kørekort under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Madsen på telefon 4089 2020.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg her” senest den 7. august 2023.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170855&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878841

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet