Naturglad og erfaren pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Børnehuset i Skovkvarteret i Ørestad

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vuggestuen i et lille og forholdsvist nyt børnehus i dejlige Ørestad? Vi leder efter dig, som er god til at skabe relationer til de helt små børn, kan arbejde struktureret og vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder om at skabe det gode børneliv.

I Børnehuset i Skovkvarteret skal vi åbne endnu en børnegruppe i vuggestuen, og derfor mangler vi en kollega, som vil være med til at give de mindste børn en hverdag med masser af omsorg og udvikling.

Vi har profilen ’natur og bevægelse’, og vores ambition er at give vores børn en hverdag fuld af sjove naturoplevelser på Fælleden – så hvis du kan se det fede i at tage en gruppe børn med ud at plukke bær, løbe på bakker eller lede efter insekter i skovbunden, så er vi det rette sted for dig.

Da vi allerede har en stue med grundlæggende gode værdier i det pædagogiske arbejde, vil der være mulighed for sparring omkring opstarten på den nye stue.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, som har erfaring fra et dagtilbud. Det kan være, du har arbejdet som medhjælper, er pædagogisk assistent eller drømmer om at blive pædagog på sigt.

Det er vigtigt, at du ved, hvad arbejdet i en vuggestue indebærer, og at du motiveres af den forskel, du gør for børnene. Vi ønsker os en kollega, som ved noget om børns udvikling og er klar over, at du spiller en vigtig rolle i deres hverdag.

Derudover leder vi efter dig, som kan yde omsorg for børnene og danne relationer til dem, så de altid føler sig trygge hos os. Vi arbejder med mindre børnegrupper, hvor målet er, at alle børn bliver set og hørt, og du skal være med til at planlægge og udføre aktiviteter for børnene, som passer til deres behov.

Sidst, men ikke mindst, håber vi, at du er glad for naturen og har lyst til at tage børnene med udenfor for at gå på opdagelse i det grønne, få røde kinder og jord under neglene.

Hvad får du her hos os?
Hos os bliver du en del af et hus med høje ambitioner om at skabe det gode børneliv. Vi vil være et sted, hvor vi altid arbejder ud fra faglig viden om børns udvikling og trivsel, og hvor beslutningerne træffes ud fra faglige begrundelser og børnenes behov.

Selvom vi har en fastlagt struktur for hverdagen og et fælles pædagogisk arbejdsgrundlag, så er vi stadig et relativt nyt hus, og det indebærer nogle spændende udviklingsprocesser, som du også bliver en del af og får lov at sætte dit præg på.

Om Børnehuset i Skovkvarteret
Vi er en integreret institution, som bor i nybyggede og flotte lokaler på Else Alfelts Vej i Ørestad – vi ligger i gåafstand fra Vestamager Metrostation og har Kalvebod Fælled i baghaven. Her har vi rigtig gode rammer til at skabe nogle gode læringsmiljøer for børnene, hvor vi kan arbejde med vores natur- og bevægelsesprofil. Vi har også to legepladser – en på taget og en på jorden, som har direkte udgang til Fælleden.

Lige nu har vi to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe, men er i gang med at forberede åbningen af endnu en vuggestuegruppe 1. september 2023.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.boernehusetiskovkvarteret-kk.aula.dk.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om Børnehuset i Skovkvarteret, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Tina Svensson på 2911 8159.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start 1. september eller snarest muligt.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. juli 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193365&DepartmentId=23069&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet