BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nyuddannede Softwareudviklere - Kickstart en karriere som IT-konsulent i Novataris
I Novataris søger vi en ny kollega, som er teknisk dygtig og klar til at kickstarte sin karriere i en virksomhed, hvor daglige udfordringer og stort ansvar er en del af hverdagen. Vi søger en softwareudvikler, som brænder for at anvende sine evner til at løse komplekse problemstillinger og skabe løsninger, der gør en stor forskel for de mennesker, der anvender dem hver dag.
Kan du sætte kryds ved ovenstående? Så er det måske dig, vi leder efter.
OM JOBBET:
Som IT-konsulent i Novataris bliver du en del af et kompetent konsulentteam, som består af både erfarne og nyuddannede konsulenter. Vi har ikke nogen ”standardprojekter”, men arbejder indenfor mange forskellige brancher og industrier.
Arbejdet som IT-konsulent:
- Du kan se frem til et job, hvor dine opgaver vil spænde over en bred vifte af udviklingsopgaver og teknologier. Vi leverer mange løsninger på .Net platformen – det er her, vi oplever, at markedet bevæger sig hen af – vi er dog ikke religiøse omkring teknologi, og anvender altid den rette teknologi til en given opgave.
- Du bliver tilknyttet ét projekt ad gangen, hvor du er med i alle faser af at levere løsninger til både større digitale transformationer og mindre IT-projekter.
- Du kommer både til at arbejde fra vores kontor i Nyhavn og ude hos vores kunder.
- Du vil blive kastet direkte ud i konsulentbranchen lige fra starten og få dine egne ansvarsområder, som passer til dine kompetencer.
OM DIG:
- Du har en kandidat eller bachelor indenfor IT eller matematik og 0-3 års erhvervserfaring.
- Du er ikke bange for at gå nye veje, og du drives af et konstant ønske om at lære nye teknologier, metoder og arkitekturer.
- Du er dedikeret i at dygtiggøre og udvikle dig.
- Du arbejder struktureret og selvstændigt i din tilgang til problemløsning, og dine løsninger afspejler kvalitet og analytisk sans.
- Du motiveres af at bygge helstøbte løsninger, der indfrier brugerens behov, og ser dig selv som en ressource som kunden og kolleger går til, når de har et teknisk problem.
- Du trives i teams (både interne og kundens), og bidrager konstruktivt, både akademisk og socialt, til at øge holdets fælles indsats.
- Vi sparrer altid med vores kollegaer i vores daglige arbejde og tætte samarbejde. Derfor forventer vi også af dig, at du ikke er bange for at stille spørgsmål eller dele ud af din viden.
VI TILBYDER EN SOCIAL ARBEJDSPLADS MED VÆGT PÅ KARRIEREUDVIKLING:
Som IT-konsulent i Novataris bliver du en del af et kompetent og erfarent konsulentteam. Når du kommer til os, er det naturligt, at din videre uddannelse tager udgangspunkt i netop dine kompetencer. Vi vil derfor i fællesskab sammensætte det uddannelsesforløb, der komplementerer og styrker din profil bedst muligt og bringer dig videre i din karriere. Som ansat tilknyttes du således en mentor, som du løbende kan sparre med.
I Novataris vil du opleve:
- En virksomhed med et stærkt team, hvor alle - helt nyansatte såvel som ledelsen - er med til at levere og udvikle løsninger.
- Stort ansvar fra din første dag med mulighed for at lede små og mellemstore projekter.
- Muligheder for at rejse i kortere og længere perioder.
- Konkurrencedygtig løn.
- I vores stemningsfulde kontorlokaler i Nyhavn får du din dagligdag i en virksomhed præget af høj faglighed og professionalisme, hvor resultater, individuelle såvel som organisatoriske, bliver fejret.
- En arbejdsplads med en åben, professionel og resultatorienteret kultur med et stort fagligt og socialt fællesskab. Du bliver en del af et ungt team med et stort drive og fokus på at skabe resultater – en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål, og hvor vi har masser af sociale arrangementer, når arbejdsdagen slutter, heriblandt klubaftener, uddannelsesrejser, fællesmiddage, fredagsøl m.m.
NOVATARIS: ADVANCED IT MADE HUMAN
Novataris er et IT-konsulenthus med ét klart mål: at levere enestående enterprise-løsninger, skabt gennem et tæt og effektivt samarbejde.
Vi konkretiserer og realiserer IT-løsninger med respekt for vores kunders situation, og tager et ansvar for kvaliteten i alle aspekter undervejs. Vores specialitet er at levere forretningsværdi og nedbryde de sværeste problemstillinger. Hvis vores kunder oplever en kompliceret hverdag, så leverer vi en enkel og funktionel løsning uanset hvilken teknologi og arkitektur, de måtte komme fra.
Målet er at være markedets bedste strategiske samarbejdspartner.
INTERESSERET?
Stillingen vedrører konsulentbistand til vores danske kunder, og det er derfor nødvendigt at mestre dansk i tale og skrift på forretningsniveau.
Hvis ovenstående passer på dig, og du er interesseret i at høre mere så send en ansøgning i pdf-format med dit CV og eksamenspapirer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Novataris, Nyhavn 43, 1051 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2774&ProjectId=143571&DepartmentId=18960&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5801864