Er du glad for at arbejde med økonomistyring, vil du gerne arbejde med ledelsesinformation og data i en afdeling med dedikerede kolleger og store muligheder for faglig og personlig udvikling? Så er en af disse stillinger lige noget for dig!
I Økonomi og Personale er vores mål at gøre Gentofte Kommune til det bedste og mest bæredygtige sted at bo, leve og arbejde. Vi sikrer, at kommunens penge bliver brugt fornuftigt ved at levere solid økonomisk rådgivning til de budgetansvarlige. Vi har aktuelt to ledige stillinger i Styringsenheden, hvor alle økonomikonsulenterne er samlet.
Vi leder derfor efter dig, der vil være med til at styre økonomien på enten dagtilbudsområdet eller på specialundervisningsområdet.
Hvad skal du lave?
- Klassisk økonomistyring, herunder budgetlægning, prognoser for forbrug, løbende opfølgning på løn og øvrige udgifter samt regnskab
- Løbende opdatere og vedligeholde ledelsesinformation i vores Power BI-dashboard eller andre systemer
- Løbende dialog med budgetansvarlige og andre fra fagområdet
- Gennemføre mindre analyser og deltage i udviklingsprojekter
- Udarbejde konsekvensberegninger af lovændringer
For stillingen på dagtilbudsområdet gælder, at opgaverne løses i et tæt samarbejde med en kollega og med fagområdet. Du er en teamplayer og har en god teknisk forståelse og evnen til at sætte dig ind i budgettildelingsmodeller og arbejde med og udvikle avancerede regneark til ledelsesinformation. Der vil desuden være andre opgaver i stillingen, afhængigt af dine kompetencer og erfaringer.
For stillingen på specialundervisningsområdet gælder, at opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagområdet (skolevisitationen). Vi har primo 2025 udviklet automatiseret ledelsesinformation på området. Dataregistreringen foregår i Calibra og ledelsesinformationen vises i vores Power BI-dashboard. Stillingen er forankret på skoleområdet og der vil også være andre opgaver afhængigt af dine kompetencer og erfaringer.
Hvem er du?
For at lykkes med opgaverne er det vigtigt, at du:
- Har en relevant faglig profil inden for økonomi og/eller samfundsvidenskab
- Trives med at arbejde med tal og har gode analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis.
- Har det godt med at bruge forskellige økonomi- og lønsystemer og især Excel og måske Power BI
- Trives med at samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af kommunen
- Du er nysgerrig på områdets regler og faglighed og kan inddrage den i økonomistyringen
- Synes om at kommunikere din viden, både mundtligt og skriftligt
- Trives med både at samarbejde med andre og arbejde selvstændigt
- Befinder dig godt med at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver og både med korte og lange deadlines
Du får:
Du får 21 dygtige og hjælpsomme kolleger i Styringsenheden, der er en del af den centrale økonomiforvaltning (Økonomi og Personale). Afdelingen holder til i et åbent kontorlandskab på Rådhuset. Vi tilbyder dig et afvekslende job med fleksible rammer, herunder mulighed for hjemmearbejde. Du får stor indflydelse på jobindholdet og tilrettelæggelsen af opgaverne samt store muligheder for faglig og personlig udvikling i et godt fagligt og kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du er klædt på til at løse opgaverne - uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring.
Hvilke vilkår bliver du ansat på?
Du søger jobbet ved at klikke på ”Gå til ansøgningsformular”, vedhæfte dit CV og svare på vores tre spørgsmål. Du behøver altså ikke at vedhæfte en ansøgning.
Stillingen er på fuldtid og du bliver ansat med løn og pension efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fa9366be-bb68-4257-9c64-ea330dfb7926