ØKONOMISK RÅDGIVER FOR INSTITUTLEDERE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Relationelt stærk rådgiver for ledelsen af to samfundsvidenskabelige institutter



Vi søger en relationelt stærk rådgiver, der kan formidle udfordringer og løsningsmuligheder, som institutledelsen kan bruge til forandringer samfundsvidenskabelig forskning og uddannelse. Men som også har den økonomiske værktøjskasse i orden.



Som økonomisk rådgiver for ledelsen af både Institut for Antropologi og Sociologisk Institut får du en dagligdag blandt førende forskere, der har helt andre fokusområder end økonomisk-administrative forhold. Men også en dagligdag præget af stor udvikling og økonomiske forandringer, som vi har brug for din hjælp til.



Du ansættes centralt i det samfundsvidenskabelige fakultets økonomiafdeling med 21 medarbejdere og får kontor på det gamle kommunehospital. Her indgår du i et team med 5 andre økonomiske rådgivere. Du bliver samtidig faglig koordinator for de 4 økonomimedarbejdere, der også bistår dine institutter.



OM JOBBET

Jobbet som økonomisk rådgiver indeholder to hovedopgaver:



Din ene hovedopgave er økonomisk rådgivning for de to institutledere og deres ledergrupper. Et par dage om ugen sidder du fysisk ude på institutterne med opgaver som:

  • Budgettering, opfølgning og økonomisk rådgivning for de to institutter
  • Mødeleder for antropologis økonomiudvalg
  • Faglig koordination af økonomiafdelingens øvrige økonomer, der bistår institutterne


Din anden hovedopgave er at lave beslutningsoplæg for fakultetets dekan, Mikkel Vedby Rasmussen og hans ledelsesgruppe med opgaver som projektledelse og økonomiske analyser.



DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du har denne baggrund:

  • Akademisk uddannelse inden for fx økonomi eller statskundskab
  • Mange års erfaring med økonomistyring, analyser og beslutningsoplæg
  • Forståelse for offentlige lederes hverdag – gerne men ikke nødvendigvis forskningsverdenen


Og nogle personlige egenskaber, der matcher et job, hvor du er tæt på beslutningstagere:

  • Udadvendt og meget stærk relationelt
  • Skriver, så andre har lyst til at læse
  • Analytisk og hurtig til at forstå, hvad der er vigtigt


NÆSTE SKRIDT

Ring eller sms fortroligt til Snorre Andersen fra Mercuri Urval på 60 37 80 63. Læs forinden den uddybende jobprofil. Du søger efterfølgende jobbet ved at uploade personlig ansøgning og cv via linket.



Vi indkalder til samtale, så snart vi mener at have fundet de rigtige kandidater.



LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikerne i staten med indplacering som chef- eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Der vil være mulighed for at forhandle et personligt tillæg efter kvalifikationer.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Tiltrædelse er snarest muligt, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - SAMF - Psykologi, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159674&DepartmentId=18963&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet