Ordrupgaardsamlingen: Museumsvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ordrupgaard søger museumsvagter

Er du interesseret i et job på et døgnbemandet museum, så søger Ordrupgaard en engageret og selvstændig vagtbetjent til at varetage sikkerheds- og overvågningsarbejde.



Om stillingen

Ordrupgaard søger en dygtig og engageret vagtbetjent.

Du skal primært deltage i løsningen af sikringsafdelingens opgaver:

  • Vagttjeneste på Ordrupgaards vagtcentral; vagterne er tilrettelagt efter en turnus med vagter af 12 timers varighed fordelt over hele døgnet på alle årets dage
  • Overvågning og betjening af sikringsanlæg, herunder alarmbehandling
  • Runderingsopgaver, herunder åbning og lukning af bygninger
  • Kontrol, vejledning og tilsynsopgaver
  • Assistance i forbindelse med brandbekæmpelse
  • Forefaldende arbejde i sikringsafdelingen
  • Forefaldende opgaver i øvrigt, herunder bl.a. assistere ved udstillinger og andre særarrangementer


Om dig

Vi forventer, at du:

  • har bestået AMU-vagtkursus: ”Grundkursus for vagtfunktionærer”
  • har erfaring med vagtopgaver
  • kan bevare overblikket i stressede situationer
  • behersker dansk i skrift og tale
  • kan gøre dig forståelig på engelsk og gerne evt. andre sprog
  • har PC-kendskab på brugerniveau
  • altid leverer god service overfor såvel gæster som kolleger
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • kan sikkerhedsgodkendes


Derudover assisterer du ved ophængning og nedtagning af udstillinger og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har hænderne skruet godt på.



Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra det nittende århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har normalt skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv.

Stillingen er 37 timer om ugen.

Vi forventer ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.



Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sikringschef Jørn Olesen på telefon 39960472.



Ansøgning

Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Ansøgningsfristen er d. 14. september.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering. Tryk på ’Søg stillingen’.

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ordrupgaardsamlingen, Vilvordevej 100, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171919&DepartmentId=9869&MediaId=3237&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet