BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Døgninstitutionen VIFU DØGN (Brydes Allé) søger en pædagog eller medarbejder med anden relevant pædagogisk uddannelse.
Så brænder du for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge i en anbringelsesramme, så har du nu en unik mulighed til vores vakante stilling på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. oktober 2023.
Vi tilbyder en stilling i en dynamisk, omstillingsparat og varm institution, hvor der er fokus på faglighed og stabil drift, med masser af udviklingspotentiale.
Dine kollegaer er en gruppe af fagligt dygtige, engagerede og uddannede pædagoger med en tilgang, der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed for at skabe et stærkere fællesskab.
Du vil opleve en organisation i udvikling, hvor vi er optaget af tværgående initiativer, udvikling og støtte – og ikke mindst af at finde løsninger. Et fagligt udviklende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver og stor kompleksitet. Desuden en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på medarbejdertrivsel.
Stillingsprofil
Vi søger en profil, der
- har erfaring fra lignende arbejde og/eller målgruppe
- arbejder med stort engagement og ansvarlighed i forhold til opgaverne og ungegruppen
- trives i arbejdet med de unge og deres familier
- udviser selvstændighed og initiativ i rollen som kontaktpædagog for to-tre unge
- arbejder konsistent med det øvrige team af socialpædagoger og holder fast i fælles beslutninger
- er indstillet på døgnarbejde, skiftende arbejdstider og weekendarbejde
- bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det pædagogiske arbejde
- er robust i konfliktsituationer – både i forhold til de unge, medarbejderne og samarbejdspartnerne
- kan begå sig i en hverdag præget af krav om dokumentation og brugen af forskellige it-systemer
- forstår, at kravet om dokumentation afspejler sig i en god skriftlig kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere
- meget gerne har kørekort, men det er ikke et krav
VIFU er en institution bestående af to forskellige afdelinger med hver sin adresse på Amager. Den ene er døgninstitutionen (VIFU Døgn) på Brydes Allé, hvor der bor op til 16 unge i alderen 14-17 år (op til 23 år i efterværn). Den anden er aflastningsinstitutionen (VIFU Forebyg) på Kløvermarksvej, hvor der kan være indskrevet op til 36 unge i alderen 12-17 år.
Som ansat vil du have din daglige gang og primære opgaver på VIFU Døgn, men der er også mulighed for arbejdsopgaver på VIFU Forebyg.
Organisatorisk er VIFU forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU). CUKU er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning og er placeret under Borgercenter Børn og Unge. CUKU har som hovedopgave at skabe en positiv forandring for nogle af de mest udsatte og kriminalitetstruede unge mennesker i Københavns Kommune. Målgruppen har ofte flere afbrudte forløb og indsatser bag sig og har typisk mange komplekse problemstillinger.
Målgruppen er unge mellem 14-18 år med psykosociale, personlige og emotionelle vanskeligheder. De unge har ofte dårlige skoleerfaringer eller mangelfuld skolegang. Derudover kan de have vanskeligheder i forhold til at indgå i socialt samspil og relationer til andre. For flere af de unge gælder det, at de har et forbrug af hash.
Væsentlige elementer i målsætningen i arbejdet med at udvikle de unges kompetencer er at tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle udviklingsbehov og forudsætninger for at kunne klare et voksenliv. Dette sker ved inddragelse, anerkendelse og relationsarbejde. Vi arbejder med en systemisk narrativ pædagogisk praksis i arbejdet med udsatte unge.
VIFU er en udfordrende og spændende arbejdsplads med alsidige praktiske og pædagogiske arbejdsopgaver. Den faste personalegruppe i VIFU døgn består af 12 pædagoger, og vi bestræber os på at opretholde en ligelig kønsfordeling. Der er fortløbende supervision.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiderne er rådighedsvagter samt dag- og aftenvagter.
Ansættelses snares muligt eller senest den 1. oktober 2023.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Bo Rasmussen på 2960 5185 eller afdelingsleder Nadia Lundsteen 2381 0340 for yderligere information.
Du kan også læse mere om socialjob i Københavns Kommune.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 23. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193446&DepartmentId=22551&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887931