BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores dygtige sprogkoordinator i vuggestuen er blevet teamkoordinator for pædagogik hos os i stedet – derfor er der nu en unik mulighed for dig! Du får en særlig rolle i vores arbejde med udvikling af sprogmiljøet i vores vuggestue. Hvis du derudover drømmer om at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk metode, så er det lige dig, vi leder efter.
Det bliver din opgave, sammen med kollegaer og de pædagogisk ledere, at fortsætte og styrke arbejdet med anvendelse og implementering af værktøjet Sprogtrappen fra Sproghuset Pia Thomsen. Vi skal nok sørge for, at du bliver klædt på til opgaven. Du vil blive tilbudt kursus, hvis du ikke har kendskab til værktøjet i forvejen. Du vil derudover få rig mulighed for at bidrage med andre spændende tiltag, der kan styrke sprogarbejdet i vores vuggestue. Fra første dag bliver du en del af et fagligt stærkt sprogfællesskab.
I 8TALLET samarbejder du med sprogkoordinatoren fra børnehaven, og i klyngen indgår du i et sprognetværk med mange begejstrede sprogkoordinatorer. Du støttes og kompetenceudvikles også gennem sprognetværk med skolerne og biblioteket i Ørestad. Du er tilknyttet en fast stue i vuggestuen, men har hver uge tid til sparring med kollegaer og understøttelse af sprogarbejdet i øvrigt. Alt sammen foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere.
I Børnehuset 8TALLET betragter vi naturen som verdens bedste lærings- og oplevelsesrum, som vi aktivt sætter i spil hver dag. Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager ligger i vores baghave, og derfor kan vi hurtigt bevæge os fra byens liv og ud i naturens mangfoldighed med bålmad, løb op ad bakker, insektjagt og meget mere. Vi mener, at en vigtig del af at lære børnene om naturen også er at lære børnene at passe på naturen. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af vores grund-DNA. Vi deltager i den nationale affaldsindsamling hvert forår, vi affaldssorterer i hverdagen og laver årlige genbrugsprojekter. Vi er igennem Grønne Spire blevet certificeret med det Grønne Flag. Vi er derudover i gang med at blive certificeret til friluftsinstitution, og en medarbejder uddanner sig til naturvejleder
Vi lykkes sammen, hvis du
- er god til relationsarbejde og struktur
- ser systematik i arbejdet med sprogmiljøer som et godt fundament for at skabe pædagogisk kvalitet
- ser vores mange internationale og ressourcestærke familier som et spændende udgangspunkt for arbejdet med udvikling af sprogmiljøer i vuggestuen
- synes det er motiverende at bidrage til, at dine kollegaer lykkes, og du motiveres af en vejledende og formidlende funktion
- ikke er bange for at være nytænkende og forstår, at udvikling sker i fællesskab med andre
- tør være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen med børn og kollegaer i naturen
- der er i udvikling, hvor vi vil hinanden og fremtiden, og hvor vi har visioner for pædagogik, natur og udeliv
- med muligheder for at arbejde på tværs af børnegrupperne
- med skønne fysiske rammer og med Kalvebod Fælled som nærmeste nabo
- med et godt fagligt klyngefællesskab
- som har et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre
Lidt om os
Børnehuset 8TALLET åbnede i december 2010 og er beliggende i den prisbelønnede boligbebyggelse ”8TALLET” med udsigt ud over Kalvebod Fælled og Naturcenter Vestamager. Institutionen har 5 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper med 60 vuggestuebørn, 88 børnehavebørn og deres forældre.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt med en arbejdstid på 37 timer om ugen og med start den 1. september 2023 eller snarest muligt. Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Yderligere oplysninger
Hvis du gerne vil høre lidt mere om stillingen eller om 8TALLET, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Rasmussen på 6162 2296 eller pædagogisk leder Astrid B Rasmussen på 2165 5206 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Søg via linket senest onsdag den 19. juli 2023
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder samtaler løbende og finder en tid, der passer dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193052&DepartmentId=19661&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862199