BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ukrainske flygtningebørn i vores nye danske børnehaveafdeling skal lære dansk, og vi søger derfor en pædagog eller evt. en dygtig PAU eller pædagogmedhjælper.
Så kom og vær med, hvis du
- er nysgerrig på børneperspektivet
- er en teamplayer og har mod på at bidrage til en ny børnehaveafdeling
- er nysgerrig på flygtningebørns sproglige udvikling
- vil lege sammen med både børn og voksne
- brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer omkring børnene
- er energisk, initiativrig og har lyst til et medansvar i forhold til at videreudvikle hverdagen og pædagogikken på afdelingen
- er fleksibel i tilgangen til ressourcefordeling, organisering og samarbejdet på afdelingen
- kan deltage i ca. 10 årlige aftenmøder eller forældrearrangementer
Legeland er en nyopstartet integreret 0-6 års institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Vores børnehaveafdeling startede i januar 2023, og har p.t. 18 børn, og på sigt op til ca. 60. De fleste af vores børnehavebørn er flygtninge fra Ukraine og er i den forbindelse i gang med at udvikle dansksproglige færdigheder. Vi kommunikerer med børnene trods sprogbarrierer og skal til tider være kreative i vores kommunikation.
Hos os skal alle børn mødes af omsorgsfulde voksne, som i trygge rammer skaber optimale betingelser for læring og udvikling. Det er den voksne, som har definitionsmagten og er ansvarlig for kvaliteten i relationen. Så dine øjne ”bestemmer”, hvordan barnet oplever sig selv. Derfor lægger vi også vægt på, at du tager medansvar for at være ”ressourcedetektiv” og er med til at bidrage konstruktivt i det daglige samarbejde omkring børn og forældre. Vi er her for børnenes skyld og alt, hvad vi foretager os i arbejdet, skal have betydning for de mål, vi har sat os – for det enkelte barn.
Vi tilbyder
- En nyopstartet daginstitution med et trygt børnemiljø, et godt arbejdsmiljø og høj medarbejdertrivsel
- Introforløb, hvor du læres op og introduceres til Legeland, så du oplever succes fra starten
- Tæt samarbejde og sparring med den pædagogiske leder i den første tid
- Et tæt, fagligt samarbejde på tværs af grupper og afdelinger i Legeland
- Et fagligt orienteret arbejdsfællesskab, hvor personalet er fagligt optaget
- En blandet personalegruppe i køn, alder og pædagogisk erfaring
- Mulighed for faglige udfordringer og sparring, både internt i Legeland og eksternt i vores klynge, Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge B
- 1-2 årlige uddannelsesdage
- Røgfri arbejdstid
Løn efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Bemærk, at vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.
Søg via linket senest søndag den 27. august 2023
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193587&DepartmentId=23065&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881825