BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Nørrebro Vænge kommer du som medarbejder virkelig til at gøre en forskel, og du vil opleve, at du kan udvikle dig enormt både fagligt og menneskeligt – uanset om du er nyuddannet pædagog eller en erfaren pædagog, der ønsker nye udfordringer.
Vi er stolte af vores sidste trivselsmåling fra marts 2023. Her svarer adskillige af dine kommende kolleger bl.a., at de finder deres arbejdsopgaver meningsfulde samt oplever en ledelse, der har fokus på kerneopgaven.
Vi har spurgt Jonna, der er pædagog på Nørrebro Vænge, hvad der er det bedste ved arbejdspladsen?
“At der er højt til loftet, og at her er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdet,” svarede hun prompte.
Og Jonnas pædagogkollega, Amanda fortæller:
”En vellykket dag på arbejde for mig er, når jeg kommer i mål med store som små opgaver – fx køb af et par sutsko eller kontakt med sagsbehandler, hvor jeg kan se, at det gør min borgers hverdag lettere.”
Vil du også vil have meningsfuld arbejdsdag og indflydelse på dit arbejde? Så læs videre her.
Hverdagen på Nørrebro Vænge
I hverdagen på Nørrebro Vænge kommer du til at arbejde med borgere med fysiske og psykiske handicap. Du vil opleve, at vi alle bidrager til et godt arbejdsmiljø, så både borgeres og medarbejderes trivsel er i højsædet. Borgerne har forskellige udfordringer og handicap. Nogle borgere har behov for støtte i forskellige dagligdags gøremål, mens andre skal have hjælp til personlig pleje, det kunne fx være at skifte en ble. Enkelte af vores borgere mangler sprog.
Vi arbejder både med psykiatriske og somatiske problemstillinger. Du kan derfor se frem til et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske kolleger.
Din pædagogfaglighed kommer i spil hver dag
Du får, sammen med dine teamkolleger en afgørende opgave i forhold til at skabe en god og forudsigelig hverdag for borgerne. Vi guider og støtter den enkelte borger ud fra nogle klare mål og rammer, så de kan klare mest muligt i deres eget liv.
Vi har også et fælles ansvar for afdelingens daglige drift. Vi dokumenterer alle vigtige forhold omkring borgeren, så vi altid kan følge deres udvikling og give den rigtige støtte.
Du bliver typisk kontaktperson for to borgere og sekundær kontaktperson for to borgere.
Amanda, som er pædagog på Nørrebro Vænge:
”Min pædagogfaglighed kommer især i spil, når jeg skal udarbejde en pædagogisk plan for borgeren ud fra de mål, der er sat for borgerens VUM (Voksenudredningsmetoden). Det kunne fx være et mål, der arbejder med at styrke borgerens selvstændighed, hygiejne eller trivsel.”
For at du kan komme godt i gang, vil du få
- en grundig oplæring til arbejdet gennem et to-dages onboardingforløb og i alt fire oplæringsvagter (to morgen og to aften)
- samarbejde med pædagoguddannede ledere med mere end 30 års erfaring, som har fokus på din trivsel – i vores trivselsmåling fra marts 2023 svarer dine kommende kolleger positivt ift., at de oplever, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde og ledelsen behandler forslag respektfuldt
- fokus på din faglige udvikling – vi afholder to personalemøder om måneden, hvor vi på det ene møde primært fokuserer på faglige spørgsmål og bruger tid på at reflektere over egen praksis
- tilbud om autismeuddannelse – da vi er en del af Center for Autisme og Specialpædagogik, har vi lavet vores egen autismeuddannelse i samarbejde med dygtige specialister
Du er uddannet pædagog, og du kan både være nyuddannet eller pædagog med nogle års erfaring – måske indenfor specialområdet. Du vil opleve mange udviklingsmuligheder – du kan bl.a. blive medicin- og/eller praktikansvarlig, og uanset din erfaring kommer du hele tiden til at være med til at sætte dit eget præg og deltage i processer, hvor vi udvikler og finder nye tiltag.
Du får succes i jobbet, når du
- har gåpåmod og en god portion tålmodighed
- som person er struktureret, da det vil være en styrke ift. vores borgere, der har brug for, at du er tydelig omkring aftaler og deres faste rutiner – også når du står i en presset situation
- er rummelig og psykisk robust
- er en god kollega, der ønsker at indgå i teamet, overholder aftaler omkring håndtering af vores borgere og bidrager til et godt arbejdsmiljø
På Nørrebro Vænge er vi cirka 40 kolleger, og der bor 35 borgere, som varierer bredt i alder og kognitivt niveau. Borgerne har derfor også forskellige støttebehov. Flere borgere er diagnosticeret med bl.a. mentalt handicap, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, borderline samt andre neuropsykiatriske og psykiatriske diagnoser.
Læs mere om Nørrebro Vænge
Læs om Center for Autisme og Specialpædagogik
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst herunder principperne for Ny Løn.
Nørrebro Vænge er et døgntilbud, hvilket betyder skiftende vagter i dag- og aftentimerne samt weekendarbejde hver 2. weekend. Du kører i et fast rul med mulighed for at ønske løbende fri, ferie m.v.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt, eller der er mulighed for at aftale et lavere timetal og med start snarest muligt. Vi indhenter straffeattest og referencer ifm. en eventuel ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Skov på 3034 8218 mellem kl. 13.00-16.00 på hverdage.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Vi indkalder løbende til samtaler.
I forbindelse med samtalen vil der evt. være en caseopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193583&DepartmentId=23105&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881791