Pædagogisk leder med souscheffunktion til Engskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du muligheden for at få foden indenfor på en af Københavns bedste specialskoler.

Engskolen er en lille skole med ca. 130 børn og unge, der tilhører to forskellige målgrupper, dels ”Elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder” og dels ”Elever med autisme og/eller ADHD”. Vi er ca. 85 ansatte i skole, fritid, køkken, teknik og administration, som sammen er optaget af og insisterer på kvalitet i den pædagogiske og didaktiske opgaveløsning.

Vi tilstræber hver dag at gøre os umage, at have eleven og opgaven i centrum og være ansvarlige og pligtopfyldende i opgaveløsningen.

Engskolen står på et fælles børnesyn ”Børn gør det rigtige, hvis de kan”. Det betyder i praksis, at uhensigtsmæssig adfærd må forstås som barnets forsøg på at mestre noget, der er for svært, og at det er os, der har ansvaret for at skabe rum og rammer for udvikling.

Vi har de senere år brugt megen tid og mange ressourcer på at blive tydelige i vores metoder og tilgange. Vi øver os på at gøre det, vi siger, og tale om det, vi gør, og vi insisterer på at arbejde med hele barnet, altså både det faglige, det sociale og det personlige.

Det betyder i praksis, at hos os skal børnene også blive ”så dygtige, som de kan”, men at vi ikke er tilfredse med en god afgangskarakter, hvis eleven ikke evner at indgå i relationer, at bidrage til fællesskabet og præge eget voksenliv.

Derfor arbejder vi med livsduelighed som et særligt fokus og har i samarbejde defineret 10 kompetenceområder og fem færdighedsområder i forhold til dette.

Vi arbejder med udeskole, udeliv og praksisnær læring, fordi vi ved, at når man lærer med både hjerne, krop og sanser, så er det lettere at forstå, lettere at huske og lettere at finde frem, når der skal bygges ovenpå.

Vores nye souschef

  • brænder for at være med til at give børnene en skole og fritidstilbud, hvor de kan udvikles som mennesker og blive så dygtige, de kan
  • har dyb respekt for den særlige opgave, det er at være specialskole
  • er læreruddannet og en erfaren leder
  • deler vores børnesyn ”Børn gør det rigtige, hvis de kan”, og du er med på, det må gennemsyre alt, hvad vi tænker, beslutter og gør
  • forstår sig på både tal, systemer og mennesker
  • kan være systematisk, analytisk, og logisk og forstår sig på IT
  • kan også være en dygtig og empatisk personaleleder, der med blik for den pædagogiske kerneopgave kan vejlede og sparre og også få sagt det, man ikke nødvendigvis har mest lyst til at høre
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for et godt pædagogisk arbejde
  • insisterer på at tage sin plads i et ledelsesteam, der har været her længe, og har godt fagligt selvværd
  • har lyst til at være med til at modernisere, systematisere og kvalitetsudvikle skolens administrative rutiner
  • trives med alt det administrative arbejde, der følger med stillingen, herunder morgenvagten, fagfordeling, skemalægning, udfærdigelse af opgaveoversigter m.v.
På Engskolen tilbyder vi

  • en arbejdsplads, der står på et sikkert pædagogisk fundament, og en personalegruppe, som efterhånden har en masse erfaring sammen. Vi arbejder med Low Arousal som en forudsætning, TEACCH til systematisering og organisering, KRAP som analysemodel, relationen som dynamo og som den faktor, der giver barnet modet til at prøve igen
  • en flok finurlige og fantastiske børn, man slet ikke kan lade være med at holde af, og som giver dig oplevelsen af, at din indsats er vigtig, og at du gør en forskel
  • en skole, som er Madskole, og hvor vores køkken ikke bare er en kantineordning men et dannelses- og læringsrum
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode arbejdsfællesskab er i højsædet, hvor der er god stemning og rart at være
  • en skole med tradition for at følge med i den nyeste forskning og pædagogiske udvikling, og hvor fortsat kompetenceudvikling er et løfte og en forventning
  • et ledelsesteam, der har personalets og eleverne velfærd og trivsel på sinde og ikke tror på, at ”plejer” altid er den bedste løsning
  • et ledelsesteam, som har været sammen længe, men som er klar til at give dig plads og indflydelse, så Engskolen også bliver din skole.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Lonnie Skytte Bechmann på 2165 2511 for yderligere information.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Vi holder samtaler mandag den 21. august (1. runde) og torsdag den 24. august (2. runde). Begge dage afholdes samtalerne om eftermiddagen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193074&DepartmentId=19385&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet