BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en leder, der brænder for ledelse af et velfungerende fritidscenter med høje faglige fritids- og ungdomspædagogiske ambitioner.
Fritidscenter Amager Midt (FC Midt) består af ca. 35 dygtige medarbejdere fordelt på fire matrikler, som arbejder med hhv. fritidsklub, juniorklub of ungdomsklub/værested. Vi er efter et langt samarbejdsprojekt flyttet ind i Sundby Idrætspark. I den forbindelse er vi en del af et tæt udviklingsforløb i samarbejde med især Kultur- og Fritidsforvaltningen. Du bliver en del af forløbet.
Organisatorisk er der i centret pædagoger med ledelsesfunktioner og teamkoordinatorer til at bakke op om ledelsen og implementeringen af den faglige udvikling af pædagogiske tiltag og understøttelse af den daglige drift. Centret er en del af Fritidsklynge Amager med i alt fire fritidscentre under ledelse af en klyngeleder.
Internt i centret
I centret får du ansvar for den strategisk ledelse i samarbejde med klyngelederen og det øvrige pædagogiske ledelsesteam.
I FC Midt er du ansvarlig for økonomien i samarbejde med klyngelederen, som har det overordnede økonomiske ansvar.
Som personaleleder skal du være med til at fastholde og tiltrække dygtige pædagoger, som et afgørende grundlag for at skabe gode rammer for vores børn og unge. Du skal arbejde med synlig ledelse i en virkelighed med matrikler spredt over et større geografisk område, og opsøgende medarbejdere, som både arbejder i centrets område og på tværs af byen. Centrets beliggenhed gør, at der er relativt mange udsatte børn og unge. Dette kræver, at du er god til arbejde systematisk og har personlig gennemslagskraft. I klyngen har vi en anerkendende, løsningsfokuseret og systemisk tilgang til ledelse.
Du vil som pædagogisk leder stå i spidsen for centrets TRIO og forældreråd.
Eksternt
Du vil indgå i et ledelsesteam sammen med de andre pædagogiske ledere og klyngelederen. Her tager vi de overordnede strategiske beslutninger og sætter rammen for samarbejdet mellem centrene. Samtidig sparrer og støtter ledelsesteamet hinanden i ledelsesopgaven. I den forbindelse får du opgaver på tværs af klyngen ift. med de fire ungeværker, det opsøgende arbejde og repræsentation i SSP-ledergruppen på Amager.
Som leder i FC Midt kommer du til at agere i et samspil og samarbejde med andre aktører på børne- og ungeområdet. Særlig vigtigt er samarbejdet med skoler og KKFO'er omkring overgange og SSP i forhold til udsatte unge.
Derudover indgår centret i relevante netværk og tværfaglige sammenhænge med det boligsociale arbejde, andre forvaltninger, klubber/ungeværker, foreninger og sportsklubber.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen tiltrædes den 1. oktober 2023. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere, inden du søger stillingen, kan du kontakte klyngeleder Rasmus Schmidt mandag og tirsdag i uge 33 på 2673 0085.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 16. august 2023
Vi holder ansættelsessamtaler den 22. og 28. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193605&DepartmentId=19596&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882063