BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Hartmannsvej søger én pædagogmedhjælper til vores vuggestue. Stillingen er på 30 timer ugentligt og det er et plus, hvis du har erfaring med aldersgruppen. Stillingen vil som udgangspunkt være tidsbegrænset til den 31. juli 2024, men der er eventuelt mulighed for forlængelse.
Børnehuset Hartmannsvej er et mindre børnehus, normeret til 19 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn. Børnene er fordelt i fire grupper. Vi er beliggende i hjertet af Charlottenlund tæt på skov, vand og Charlottenlund station.
Vi er en engageret personalegruppe, der hver dag har fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi ønsker at alle børn oplever trygge og udfordrende rammer.
Vi er en arbejdsplads hvor vi har respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder – og hvor vi lægger vægt på, at den enkelte bliver hørt. Vi interesserer os for hinanden kollegaerne imellem og der er i høj grad plads til smil og humor i den til tider travle hverdag.
Selvom stillingen er i vuggestuen, skal du være fleksibel og have lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde i hele børnehuset.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- har lyst til at arbejde med vuggestuebørn
- er nærværende, anerkendende og initiativrig
- har overblik og gode samarbejdsevner
- er fleksibel, ansvarsbevidst og i stand til at tænke selvstændigt
- er stabil og har en høj arbejdsmoral
- er rolig, har humor og let til smil
Mødetiderne vil veksle i tidsrummet kl. 7.30-17.00. Fredag dog til kl. 16.00.
Kan du se dig selv i stillingen som vores nye pædagogmedhjælper?
Så send enten en kort videopræsentation af dig selv og din motivation, eller en kort skriftlig ansøgning. Husk også at uploade dit cv. Det hele gøres via ansøgningsformularen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og attester
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester inden ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004829