Parkeringsvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde under åben himmel og samtidig gå de daglige anbefalede skridt? Så bliv parkeringsvagt i Gentofte kommune.

I Gentofte har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at afprøve en ny parkeringsorden, der skal gøre det nemmere for borgere og erhvervsliv at parkere. Vi har derfor brug for en parkeringsvagt mere til vores parkeringsvagtteam, der står for at guide parkanterne og udføre parkeringskontrol.

Sammen om opgaven

Parkeringsvagten er kommunens ansigt på gaden. Vi forventer derfor, at du er tydelig i din kommunikation, venlig, autoritær og ordentlig, og at du kan bevare roen, selv når du møder modstand. Det er vigtigt, at du kender gældende regler for standsning og parkering, og at du kan:

• Vejlede i korrekt parkering

• Orientere om takster og restriktioner i Gentofte kommune

• Indgå i dialog med politiet ved ulovlige forhold

Vi forestiller os at du:

• måske har erfaring som parkeringsvagt, og ellers sørger vi for oplæring af dig

• taler og skriver dansk

• er fleksibel, engageret og kan arbejde selvstændigt og effektivt

• arbejder sikkert og rutineret med IT-medier

• har kørekort kategori B og ren straffeattest

Parkeringsteamet hører under afdelingen Trafik og Stab, der er en del af opgaveområdet Park og Vej. Du vil få en række samarbejdsflader med afdelingens medarbejdere, og fælles for os er, at vi alle er engagerede omkring vores arbejdsopgaver. Vi er rummelige, har en uformel tone og godt humør. I parkeringsteamet afholdes løbende statusmøder, hvor parkeringsvagter og sagsbehandlere drøfter udfordringer og orienterer hinanden. Alle kollegaer er kompetente og sparringsparate.

Kontoret er placeret på Gentofte Rådhus, som, ud over smukke historiske omgivelser, byder på central beliggenhed ved S-tog, gode busforbindelser, gode cykelforhold og cykelafstand til nabokommuner. Vi tilbyder desuden frugt- og kantineordning, uniform, efteruddannelse, cykel og førstehjælpskursus. Alle medarbejdere i Gentofte Kommune har gratis adgang til Kildeskovshallen. Se også Gentofte Kommunes jobløfter.

Det praktiske:

Ansættelse: 1. februar 2024. Løn efter overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer med flekstid. Jobbet indebærer skiftende arbejdstider, herunder weekend- og aftenarbejde. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. og 21. december 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950193

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet