Personalejurist søges til Gentofte Kommune med mulighed for fleksibelt arbejde og stor indflydelse

dato

Kan du finde løsninger på svære situationer? Kender du krogene i ansættelsesretten, og kan du navigere i en politisk ledet organisation? Er du en selvstændig teamplayer, som trives med en uformel tone? Så er det lige dig, vi søger!

Dette får du mulighed for hos os:

Vi er et stærkt team, der i alt udgøres af tre personalejurister og en personalekonsulent. Enheden er en del af en strategisk udviklingsafdeling med HR & Innovation. Personalejuras kerneopgave er at finde de bedste løsninger for vores ledere og medarbejdere i ansættelsesretlige sager og dermed bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø og de bedste forudsætninger for opgaveløsningen til gavn for organisationen og borgerne.

Dine opgaver vil eksempelvis være:

  • Personalejuridisk rådgivning og sparring med ledere
  • Gennemførelse af tjenstlige samtaler, afskedssager, vilkårsændringer, senior- og fratrædelsesaftaler, opfølgning omkring sygefravær m.m.
  • Forhandlinger med de faglige organisationer
  • Facilitering af kompetenceudviklende workshops om personalejura, herunder sygefravær m.v., så vi hele tiden er på forkant med organisationens behov og udfordringer.
  • Bidrage til at udvikle og understøtte større, strategiske indsatser – eksempelvis ift. fastholdelse og rekruttering
  • At være en del af Gentofte Kommunes whistleblowerenhed

Vi lægger vægt på helhedsorienterede dialoger om handlemulighederne inden løsninger vælges Du får derfor rig mulighed for at sætte dine relationelle kompetencer i spil hos os.
Derudover får du stor variation i opgaverne, fordi vi arbejder både på det individuelle og det organisatoriske niveau. Vi har samtidig øje for at løfte organisationens forudsætninger for at bruge personalejuraen som et naturligt led i de personalepolitiske retninger.

Vores kultur bærer præg af tillid under ansvar, og du kan i høj grad selv forme din arbejdsdag samt få mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Vores forestillinger om dig:

I jobbet er der brug for,

  • at du har en solid personalejuridisk faglighed og kendskab til de offentlige overenskomster og ansættelsesforhold, herunder forvaltnings- og offentlighedslov.
  • at du i høj grad interesserer dig, og har flair for, menneskelige relationer og formår at koble disse kompetencer i helhedsorienterede og dialogbaserede løsninger.
  • At du navigerer sikkert som sparringspartner i en politisk styret organisation og kan rådgive og facilitere i alle ledelseslag

Vi tilbyder

  • Et spændende job med gode udviklingsmuligheder og mulighed for indflydelse
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde
  • En attraktiv arbejdsplads i en organisation der har sit fokus på borgerne samtidig med, at vi tror på, at tværfaglighed og trivsel er nøglen til fremtiden
  • Et velfungerende team der vægter faglig sparring og dialog højt samt værdsætter en uformel tone
  • Placering på Brandstationen ved siden af Rådhuset med gode parkeringsmuligheder og en god kantine

Se Gentofte Kommunes Jobløfte og vores værdigrundlag: Sammen om Gentofte


Det praktiske:

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, og ønskes besat 1. april 2025 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst - eventuelt som special eller chefkonsulent og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansættelsesprocessen forløber således:

  • Ansøgningsfrist den 13. februar 2025
  • Der afholdes 2 samtalerunder. 1. runde samtaler forventes afviklet den 18. februar 2025 og 2. runde samtaler forventes afviklet den 24. februar 2025.
  • Du kan kontakte HR-chef Trine Jordahn-Nielsen tlf. 24790860 eller teamleder Mia Holmelund tlf. 92436524, hvis du har spørgsmål til stillingen.


Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at få endnu en dygtig medspiller på et hold, som brænder for at gøre en forskel for den enkelte medarbejder og leder samt organisationen som helhed.

"Vi får topprofessionel sparring fra personalejura og så er de samtidigt nogle utrolige søde kollegaer. Vi bliver simpelthen bedre i driften, fordi vi har personalejura"

- Citat: Centerleder på Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads tre år i træk, Ann-Christina

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0f9e1346-945d-425a-b40c-c876afc12ce8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet