BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
GENOPSLAG
Motiveres du af at have en bred kontaktflade i løbet af en dag og vil du anvende hele dit HR-penalhus, så læs videre her.
Som Personalekonsulent bliver du en vigtig rådgiver for Hjertecenterets ledelser og samarbejdspartnere samtidig med at du bliver involveret og udførende i både strategiske såvel som daglige HR-mæssige opgaver og problemstillinger. Det gælder personaleadministrative driftsopgaver, så som sparring ifm. rekruttering, lønforhandlinger og samtaler med forskellig kompleksitet. Vi tilbyder et udfordrende job på en levende og inspirerende arbejdsplads, hvor vi ser personalejura i sammenhæng med arbejdsmiljø og trivsel i centret.
På Rigshospitalet er vi i gang med at etablere en stærk fælles Personale- og uddannelsesenhed, som arbejder kliniknært i at understøtte direktion, ledere og øvrige samarbejdspartnere indenfor det brede HR-område. Du vil sammen med den centrale enhed og det øvrige team af personalekonsulenter og vagtplanlæggere indgå i den samlede personale- og uddannelsesenhed med reference til Personale- og Uddannelseschefen. Du vil være primær personalekonsulent for Hjertecentret, hvor du også vil tilbringe det meste af din tid.
I centret vil du indgå i et mindre team med vagtplanlæggere, såvel som den øvrige centerstab, og din opgave bliver at sikre en høj faglighed, ordentlighed og ikke mindst en sikker håndtering af personalejuridiske sager på centret.
Opgaverne
- Rådgive og understøtte centrets ledere
- Personaladministrative opgaver fra A til Z
- Sparring og uddannelse i centrets funktioner på det personaleretlige område
- Forhandling med de faglige organisationer
- Mulighed for selv at påvirke udviklingen og gøre en forskel med din rådgivning til vores ledere.
- Du har solid erfaring med ledelsesrådgivning og ansættelsesretlige problemstillinger
- Du kommunikerer sikkert og præcist - både skriftligt og mundtligt og mestrer den svære samtale
- Du har erfaring fra region eller sundhedsvæsen og gerne fra sygehusvæsenet, herunder solidt kendskab til at arbejde med overenskomster og personalejuridiske udfordringer.
- Du har erfaring indenfor forhandling og løn
- Du kan arbejde i team såvel som selvstændigt
- Du har den rette erfaring og relevant uddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og der ydes tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse: 1 oktober 2023.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Personale og Uddannelseschef Louise Berg på tlf. 3545 6461
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er 15. august 2023 og vi forventer at afholde 1. samtale den 22. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250701&DepartmentId=17107&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878846