BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være projektchef for et stort og ambitiøst projekt, der forbedrer dansk infrastruktur? Motiveres du af projektledelse og af store og komplekse projekter og ansvaret for at drive dem? Så kom og vær med til at være en del af Danmarks stærkeste projektorganisation.
Til et stort infrastrukturprojekt søger vi en projektchef, der kan lede og koordinere projekteringsprocessen. Projektet indeholder projektering af ny jernbaneinfrastruktur, men er særligt kendetegnet ved store brokonstruktioner, og derfor søger vi en erfaren projektleder med konstruktionsbaggrund. Har du lyst til at kombinere dine kompetencer indenfor konstruktioner med projektledelse af andre jernbanefaglige discipliner er du den perfekte kandidat for os.
Projektet vil blive projekteret helt eller delvist af eksterne rådgivere, og det er din opgave at lede og koordinere arbejdet mellem de fag, der projekteres af Banedanmark og de fag som projekteres af eksterne rådgivere. Som projektchef vil du ikke selv deltage i projekteringsarbejdet, men med din baggrund inden for konstruktioner og kendskab til andre jernbanefag skal du sætte retningen og udfordre de tekniske løsninger.
Du får et stort ansvar for dine projekter
Banedanmark er i gang med at gentænke måden projekter ledes, og der er fokus på at komme i mål og lykkes med projekter til aftalt scope, tid og økonomi. Du vil opleve at arbejde meget tæt sammen med din ledelse, herunder ugentlige 1:1 møder, tavlemøder og feedbackmøder med fokus på risikoledelse, sparring, fremdrift og udvikling. Banedanmark har opbygget en projektmodel, som gør det muligt at hæve problemstillinger og risici til højeste beslutningskompetence i Banedanmark inden for meget kort tid.
Som projektchef styrer du projekter fra projektforslagsfasen indtil færdiggørelsen af detailprojekteringen, hvorefter projektet overleveres til udførelse i en separat udførelsesorganisation.
Du vil opleve at arbejde som en del af et yderst kompetent team med høje standarder inden for projektledelse og indgående kendskab til den danske jernbane. I sektionen dyrker vi projektledelse som disciplin, og der er mange muligheder for at avancere sig, hvis man udvikler sig tilsvarende.
Din nye arbejdsplads vil blive på Banedanmarks hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station.
Baggrund
Vi forventer, at du har en baggrund som ingeniør, f.eks. anlægs- eller konstruktionsingeniør eller en lignende teknisk baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring med brokonstruktioner og projektledelse.
Desuden vil kendskab til jernbaneprojekter og andre jernbanefag være en fordel.
Vi forventer, at du har flere års erhvervserfaring som ingeniør og/eller projektleder.
Struktureret, målrettet og engageret
Du er struktureret, og evner at håndtere flere sideløbende opgaver. Du har et godt overblik, drive samt ledelses- og styringskompetencer. Dine samarbejdsevner gør dig i stand til at koordinere på tværs af interessenter, og du evner at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger.
Samarbejde og kommunikation
Vi forventer at du er stærk i relationsarbejdet, og kan skabe og fastholde gode samarbejdsrelationer. Din hverdag vil være præget af mange møder, mails og telefonsamtaler. Du skal derfor være en stærk kommunikatør og skabe et projektmiljø, hvor folk kan tale åbent om problemer og fejl, så det er muligt at identificere risici på et tidligt niveau.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt anlægschef Martin Haselbach eller assisterende anlægschef Ane Gro Jørgensen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192388&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841536