Rådighedsstilling – Operationsofficer kaptajn til II Lokalforsvarsafsnit (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Landsdelsregion Øst søger en operationsofficer til II Lokalforsvarsafsnit.

Har du mod på et spændende job i reserven, hvor der stilles store krav til samarbejde og fleksibilitet? – så søg denne stilling.

Om os

II Lokalforsvarsafsnit (LFA) er en dispositionsenhed under Landdelsregion Øst, som er hjemhørende på Kastellet i København. II LFA består af en stab på 13 officerer og 5 befalingsmænd. Vi er organiseret som en bataljonsstab og består af Operations-, Planlægningssektionen (S3/5), Efterretnings- og Uddannelsessektionen (S2/7) og Logistiksektionen (S1/4/6), og vi uddanner os og træner som en bataljonskampgruppestab.

Vi er en fleksibel førings- og planlægningskapacitet for Landdelsregionen og kan indsættes til alle typer landbaserede operationer og opgaver inden for regionens geografiske og operative område. Herunder at føre både organisatoriske og sammensatte enheder.
II LFA har tæt samarbejde med I LFA (LRGNE), FO Grupper(LRGNE), øvrige Dispositionsenheder i form af Regionens Hjemmeværnsdistrikter samt diverse reserve entiteter ved både BDE’er og DDIV og vi støtter både HJV og HRN ved operative behov såvel som øvelsesaktiviteter.

Til II LFA stab søger vi en dygtig Operationsofficer.

Om stillingen

Reservestillingen er en kaptajn stilling (M321) i LFA S3/5.Alle stabsmedlemmer har som udgangspunkt faste funktioner, men kan arbejde fleksibelt med andre opgaver afhængig af situationen. Kendskab til øvrige specialer indenfor Operations-, Planlægningssektionen (S3/5), Efterretnings- og Uddannelsessektionen (S2/7) og Logistiksektionen (S1/4/6) er en fordel

Som reservist bliver du ansat i en designeringsfunktion i myndighedens krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig. Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Det forventes, at du som minimum deltager i aktiviteter i størrelsesordenen 10 tjenestedage pr. år. Omtrent halvdelen på hverdage og halvdelen i weekender.

Om dig

Du er i dag kaptajn eller premierløjtnant med potentiale for udnævnelse. Vi forventer, at du er energisk, fleksibel og dedikeret, at du har en stor grad af selvstændighed, initiativ og ansvarsfølelse, og at du har god forståelse for den helhed, du vil indgå i. Du skal være opmærksom på at være et godt forbillede for andre officerer, befalingsmænd og soldater. Vi stiller derfor krav til din fremtoning, din kommunikationsevne og din faglighed.

Du besidder en solid forståelse for den operative virksomhed og er fortsat indstillet på at videreudvikle dig inden for Forsvaret.

Du prioriterer at have en stilling i Forsvarets reserve, og dit civile job tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter. Det er en fordel, hvis du er bosiddende øst for Storebælt.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CH/II LFA, OL-R Palle Koch på tlf. 61208161.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kevin Lykkegaard Betnass ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 06.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2023 og ansættelsessamtaler følger umiddelbart herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hærhjemmeværnsdistrikt København City, Ryvangs Alle 1A, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183616&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864655

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet