Rådighedsstilling - Reserveofficer til stilling i Arktisk Kommando J7 i Nuuk, Grønland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arktisk Kommando søger en reserveofficer til Arktisk Kommandos J7-sektion i Nuuk, Grønland. Rådighedsstillingen er for dig, der vil være med til at deltage i Arktisk Kommandos øvelses-, uddannelses- og træningsopgaver forbundet med tjeneste i Nordatlanten.

Om os

Arktisk Kommandos (AKO) J7-sektion er normeret med en chef og en souschef samt tre operationsofficerer. Derudover bliver sektionen fremadrettet normeret med én premierløjtnantsstilling af reserven, der skal indgå i løsningen af sektionens primære opgaver, der spænder lige fra gennemførelse af mindre interne øvelses-, trænings- og uddannelsesaktiviteter til at indgå i planlægningen af større værnsfælles øvelser.

Alle de faste officerer i sektionen har aktiviteter, som de er ansvarlige for fra vugge til grav. Ved de større øvelser, som AKO er ansvarlig for, har den ansvarlige officer en kollega fra J7 til at støtte med planlægnings- og evalueringsopgaven. Når øvelserne gennemføres, er hele J7 aktiveret for at støtte, herunder reserveofficerer tilknyttet J7.

Arktisk Kommandos J7 er i færd med at udvikle, strømline og effektivisere sektionens muligheder for at gennemføre sine opgaver, herunder;
træning af hovedkvarteret og de underlagte enheder (skibe, fly, patruljer, arktisk beredskabsstyrke m.fl.) i forhold til den fælles opgaveløsning, og i samspil med nationale og internationale samarbejdspartnere.
I J7 gør vi meget ud af, at vi skal have et godt arbejdsmiljø. Vi er opmærksomme på hinanden som kollegaer, og vi hjælper med at prioritere opgaverne, når der er behov for dette.


Om stillingen

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Rådighedsstillingen er for dig, der har lyst og mod til at indgå i et stærkt team, hvor du får mulighed for at deltage i J7-sektionens opgaver. Umiddelbart vurderes det, at du vil komme til at beskæftige dig mest med opgaver relateret til Arktisk Kommandos øvelser, men har du særlige kompetencer, som AKO J7 vil kunne drage nytte af, vil vi klar til at se på disse og om muligt bringe dem i spil.

Øvelsesledelse er dog et helt åbenlyst område for dig at deltage i, og her vil der være tale om øvelsesledelse i forbindelse med såvel nationale som internationale øvelser – naturligvis i en arktisk kontekst og i samarbejde med nationale og internationale kollegaer.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med værnsfælles øvelser,, herunder øvelsesplanlægning, men dette er ikke et krav..
Når du tildeles øvelsesledelsesopgaver vil det være med reference til en fast J7 officer, der kan støtte dig og har det overordnede ansvar for øvelsen.

Uanset, hvilket værn du kommer fra, vil du i J7 få mulighed for at bidrage med din egen viden og erfaring fra tidligere operativ tjeneste.


Om dig

Du er premierløjtnant af reserven og/eller af linjen. Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har erfaring fra flere typer af stillinger samt et bredt kendskab til Forsvarets organisation og virke.
Det forventes, at du kommunikerer flydende i skrift og tale på henholdsvis dansk og engelsk.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til premierløjtnant af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef J7, orlogskaptajn Michael Hjorth på mail: FKO-A-CHJ7@MIL.DK eller telefon: +299 499305.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2023. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende, samtalerne vil som udgangspunkt blive gennemført online. Ansættelse er den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Arktisk Kommando er en værnsfælles operativ kommando, med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Hovedopgaven for Arktisk Kommando er suverænitetshævdelse og overvågning af arktisk ansvarsområde, dækkende Grønland og Færørene, samt omkringliggende farvande. Ud over dette, løser vi en lang række andre opgaver såsom: Eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljøovervågning, fiskeriinspektion, samt støtte til det civile samfund.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der arbejder ca. 80 medarbejdere. Derudover har kommandoen bemandede stationer flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, samt på Færøerne. I Danmark er der endvidere dele af kommandoen som arbejder i henholdsvis Aalborg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184467&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet