BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Behersker du ukrainsk samt dansk og/eller engelsk på et højt mundtligt niveau? Og er du klar til at gøre en forskel i samarbejde med sprogofficerer og civil-militære tolke indsat i opgaver relateret til Forsvarets støtte til Ukraine?
Hvis ja, så søg rådighedsstillingen som civil tolk på tilknytningsaftale ved Forsvarets Sprogskole.
Om os
Forsvarets Sprogskole (FSS) er ansvarlig for uddannelsen af sprogofficerer i arabisk og russisk. Uddannelsen kombinerer sprog, kulturfag og militære fag, og er karakteriseret ved et særdeles intensivt læringsmiljø. Efter uddannelsen løser sprogofficererne opgaver som tolke og kulturvejledere i Forsvarets internationale missioner samt støtter i den nationale struktur som reserveofficerer.
Ud over sprogofficersuddannelsen, uddanner skolen også civil-militære tolke samt uddanner Forsvarets officerer i engelsk. Derudover har vi ansvaret for at klargøre og udsende sprogofficerer og civil-militære tolke til internationale opgaver ligesom skolen støtter resten af Forsvaret med en række af opgaver, hvor sprogofficerernes og de civil-militære tolkes kompetencer bringes i spil.
FSS er en militær institution under Forsvarsakademiet, som pt. består af ca. 25 medarbejdere fordelt på civile sproglærere og militært ansatte. Vi er hertil i færd med at opbygge et nyt tolkeelement dedikeret til Forsvarets støtte til Ukraine.
Om stillingen
Som ukrainsktalende civil tolk på tilknytningsaftale ved Forsvarets Sprogskole får du mulighed for at bidrage til Forsvarets støtte til Ukraine. Med ansættelse på en tilknytningsaftale er du ikke forpligtet, men kan stille din arbejdskraft til rådighed i kortere eller længere perioder, hvor du byder ind på ledige tolkeopgaver. Arbejdet indebærer i så fald, at du vil indgå i et mindre tolketeam bestående af både civil-militære tolke og sprogofficerer, som du vil skulle forberede dig og arbejde sammen med på størstedelen af dine opgaver. Dette kan indebære både korte og mellemlange rejser som tolk til opgaver i nationalt regi samt i lande, som Danmark samarbejder med om opgaven.
For at kunne virke som tolk i Forsvaret, skal du gennemgå et obligatorisk grundkursus, hvor du introduceres til danske militære tolkestandarder og Forsvaret som arbejdsplads. Kurset vil være af to ugers varighed og forventes gennemført i løbet af september-oktober 2023. Du vil i forbindelse med interview og evt. tilbud om ansættelse modtage nærmere information om program og tidsplan for kurset. Du vil modtage løn under deltagelsen i kurset.
Efter gennemførelse af det civile tolkekursus vil du indgå i tolkeberedskabet ved Forsvarets Sprogskole, hvor du vil kunne tilmelde dig tolkeopgaver relateret til Forsvarets støtte til Ukraine.
Forsvarets Sprogskole har hjemme på Svanemøllens Kaserne i København. Under forberedelsesperioder på skolen eller i hjemmet vil arbejdstiderne være stabile og vil som udgangspunkt være placeret i almindelig daglig arbejdstid. Men skal du på tjenesterejse rundt i landet, vil du i mange tilfælde skulle forvente lange arbejdsdage med høj intensitet i opgaveløsningen, hvor weekenden ikke altid vil være hellig.
Om dig
Du har et højt sprogligt niveau på ukrainsk samt dansk og/eller engelsk og er klar til at løse tolkeopgaver i relation til Forsvarets støtte til Ukraine med de rejseaktiviteter, det kræver.
Du besidder stærke samarbejdsevner, er omstillingsparat og evner hurtigt at sætte dig ind i nye emneområder.
Har du tidligere erfaring med at tolke og/eller erfaring inden for militæret er det et stort plus, men det er ikke et krav.
Det er et krav for ansættelsen, at du opretholder gyldig arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes på en individuel tilknytningsaftale i en rådighedsstilling som civil tolk, hvor din timeløn i aktuelt niveau er 194,10 kr. pr. time, inklusive 15% i pension, der udbetales sammen med lønnen. Dertil optjener du 12,5% i feriegodtgørelse, som anvises til Feriekonto på månedlig basis.
Tilknytningsaftalen har en varighed af fire år fra ansættelsestidspunktet, hvor under du kan tilmelde dig relevante opgaver på dagsbasis. Der er ingen gensidig forpligtelse - ligesom du ikke forpligter dig til at yde tjeneste i løbet af kontraktperioden, er Forsvaret heller ikke forpligtet til at tilbyde dig opgaver. Du modtager ikke løbende honorering for at stå til rådighed på tilknytningsaftalen, men aflønnes pr. påbegyndt halve time, når du arbejder.
Dit faste tjenestested vil være din bopæl, hvorfra du kan tilmelde dig de opgaver der finder sted rundt omkring i Danmark, eller i lande, som Danmark samarbejder med om opgaven. Når du skal på opgave, stiller Forsvaret enten transport til rådighed, eller dækker den billigste offentlige transportmulighed fra din bopæl til det midlertidige tjenestested.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Niklas B. Christensen på mail FAK-FSS-OP13@mil.dk eller på telefon 4170 3766. Det skal bemærkes, at Niklas afholder ferie i uge 28 -30.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-sagsbehandler Bjarne Johansen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BJO@mil.dk, eller på telefon 7281 9185. Det skal bemærkes, at Bjarne afholder ferie i uge 27 -29.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 6. august 2023 og vi forventer at gennemføre interviews og afprøvning snarest derefter.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning og CV som
PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184429&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875504