Sagsbehandlere til autismeområdet i Borgercenter Handicap – vi opnormer stadig på børneområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du myndighedserfaring og forståelse for handicapområdet?
Har du lyst til forældresamarbejde?
Har du lyst til at indgå i et team, hvor der er fokus på både samarbejde, vidensdeling og frihed under ansvar?

Så er du måske en af de nye sagsbehandlere på autismeområdet, som er en del af børneområdet i Borgercenter Handicap. Autismeområdet består af fire teams med ca. 10 sagsbehandlere i hver. De fire teams sidder i storrumskontor. Der er koordinatorunderstøttelse i alle teams, som består af både nyuddannede og erfarne medarbejdere.

Medarbejderne på BCH Børneområdet siger om jobbet og opgaverne: 'Vi er en mangfoldig arbejdsplads fyldt med dedikerede og specialiserede kolleger, som vil det bedste, både for borgerne og hinanden. Der er plads til forskelligheder og til at udvikle sig fagligt sammen', 'Det motiverer mig at gøre en forskel ved at understøtte, at børn med funktionsnedsættelser kan få adgang til et børneliv på lige vilkår med andre børn', 'Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, også selvom der kan være svære beslutninger der skal træffes. Men jeg ved, at jeg aldrig står alene med det'.

Opgaven
Som sagsbehandler får du en fast sagsstamme af sager med børn, der har autismespektrumforstyrrelser. Sagerne er indenfor servicelovens handicapkompenserende ydelser §41, §42 og §84 samt foranstaltningssager indenfor §52. Vores opgave er bl.a. at:

  • behandle ansøgninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning m.v.
  • behandle underretninger
  • udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • iværksætte foranstaltninger
  • udarbejde handleplaner og følge op på disse
  • følge op på de forskellige indsatser
Hverdagen på autismeområdet
Vi arbejder tæt sammen med skoler, dagtilbud, døgntilbud, netværkskonsulenter og mange andre samarbejdspartnere. Det kræver, at du kan bevare dit faglige fokus i samarbejdet med andre faggrupper. Vi har stort fokus på faglig sparring. Alle sagsbehandlere har sagsgennemgange med koordinator, og der er drøftelser på de ugentlige teammøder. Vi arbejder tæt sammen med forældrene, hvor det er vigtigt at kombinere myndighedsrollen med hele tiden at være opmærksom på de konkrete behov hos børnene og deres forældre. Vi lytter, inddrager og finder de bedst mulige løsninger indenfor rammerne.

Der er en del relativt nyuddannede sagsbehandlere i teamet. Vi har stort fokus på, at nye skal modtage en god intro og få den nødvendige oplæring, samtidig med at komme hurtigt at komme i gang med nogle sager. Den enkelte sagsbehandler er ansvarlig for sin sagsstamme, herunder daglig planlægning, frister, forældrekontakt m.v. Det er koordinators og leders opgave at understøtte denne opgave. Derfor er der hos koordinatorer og leder et stort fokus på, hvordan vi bedst muligt understøtter kerneopgaven – både kollektivt og individuelt.

Erfaring og motivation
Ideelt set er du:

  • socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende
  • erfaren med myndighedsarbejde på børneområdet
  • fagligt vidende om autisme
Vigtigst af alt er, at du har et godt mix af uddannelse og erfaring og synes, at ovenstående lyder spændende og har lyst og mod på at dygtiggøre dig indenfor myndighedsområdet.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er til besættelse hhv. den 1. juli, 1. august 2023 eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Borgercenter Handicap ligger på Borups Allé i København N. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Karina Kragerup på 2916 6910.

Søg via linket senest tirsdag den 30. maj 2023
Vi holder samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Om Børneområdet
Børneområdet består af et myndighedsområde, aflastningsinstitutionen Skovhusene og Familiehuset. På børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt ca. 180 medarbejdere. Myndighedsområdet, som autismeteamet er en del af, er organiseret i syv handicapfaglige teams. Tilsammen er vi ca. 76 sagsbehandlere tre netværkskonsulenter og seks faglige koordinatorer. Børneområdet varetager sagsbehandlingen efter servicelovens bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse i alderen 0 til 15 år og deres familier. I tæt samarbejde med forældrene og barnet arbejder vi hver dag på at skabe løsninger, der understøtter barnets trivsel og udvikling. Generelt for børneområdet arbejder vi helhedsorienteret og varetager derfor sagsbehandlingen af både de handicapkompenserende ydelser (servicelovens §41, §42 og §44) og foranstaltningsparagrafferne. Herunder har vi stort fokus på at indgå i et samarbejde med familierne om at iværksætte den rette støtte inden for servicelovens bestemmelser samt følge op på den iværksatte indsats.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191950&DepartmentId=20137&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833219

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet