BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en personlig assistent og medhjælper 30 timer ugentligt pr. 1. september.
Sandslottet er en lille hyggelig institution med 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ligger tæt på Amager Strand, Lergravsparken, Kløvermarken og biblioteket på Holmsbladsgade.
Du vil være personlig assistent 20 timer ugentligt (kl. 9-13 hver dag) for vores dygtige pædagog i børnehaven, hvorfor du vil blive fast tilknyttet børnehaven. Derudover vil du være medhjælper i huset 10 timer ugentligt som ’flyver’, det vil sige, at du dækker ind, hvor der er behov.
At være personlig assistent (PA) består i, at du og pædagogen sammen løser de opgaver pædagogstillingen indebærer – herunder, og i særdeleshed, fysiske opgaver. Eksempelvis hjælp med oprydning, hjælpe børn med deres overtøj, gå med på tur, hjælpe børn på toilettet/bleskift, m.m. Desuden skal du træde til, hvor det skønnes, der er behov. Du behøver ikke have erfaring med at arbejde i daginstitution. Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i det daglige sammenspil.
Stuen du bliver tilknyttet består af 22 børnehavebørn og – med dig ombord – fire voksne; to pædagoger, en medhjælper og en PA.
Da du kommer til at arbejde i et børnemiljø, er det vigtigt, at du ser stillingen som mere end blot personlig assistent til en medarbejder. Børnene vil opfatte dig som ny voksen på stuen og se dig som endnu en omsorgsgiver og rollemodel. Derfor er det vigtigt, at du ser dig selv som en rollemodel for børnene, og at du har fokus på dit relationsarbejde med børn, forældre og kollegaer.
Altså en spændende stilling, hvor vi søger en personlig assistent, der
- har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
- kan lide at lege og vil lære børnene at lege
- er god til at vise børnene, du er til rådighed i din mimik og dit kropssprog
- er god til at reagere professionelt over for børn, forældre og kollegaer. Siger tingene på de rette tidspunkter
- vælger på dit arbejde at være positiv, udvise glæde og nærvær
- har anerkendende kommunikative kompetencer, herunder dansk både i skrift og tale
- er fortrolig med IT på brugerniveau
- er villig til at arbejde med egen udvikling
- Kollegaer, der er nysgerrige. Vi undersøger sammen med børnene, vi spørger ind til børnenes og hinandens praksis og intentioner
- Professionelle inkluderende kollegaer
- Engagerede kollegaer
- Velfungerende og engagerede forældre
- En del af en klynge, med seks andre institutioner, der vil pædagogik og udvikling
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingen er på 30 timer om ugen. Vi håber, du kan starte den 1. september 2023 eller snarest derefter.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig og vil vide mere om stillingen og os, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Ruben Lykkegaard Ben-Yedidia på 2371 3380. Du kan også læse meget mere, om hvem vi er, og hvordan vi arbejder, på vores hjemmeside; Sandslottet (aula.dk)
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 33/34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193408&DepartmentId=19588&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877842