BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med vores nye SAP S/4HANA platform og være med til drive og udvikle vores SAP HR-løsninger?
Som SAP HR serviceejer i Banedanmarks IT-afdeling får du et spændende job i et miljø med engagerede kollegaer, høj faglighed og mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af vores SAP S/4-løsning.
Du vil blive ansat i teamet SAP System Support og Vedligehold, som er et team på 18 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for support og vedligehold af SAP-systemet samt at gennemføre udviklingsopgaver i samarbejde med forretningen. Her vil du som SAP Serviceejer få ansvaret for den del af HR-modulerne i SAP, der vedrører tid, løn og bemanding. Ansvaret for den resterende del af HR-modulerne, er hos en anden SAP serviceejer i teamet, som du naturligvis vil have et tæt samarbejde med.
Banedanmark har en stor SAP HR-løsning, der bl.a. består af Organisationsstyring (OM), Personaleadministration (PA), Løn, Succesfactors Learning, Kompetencestyring, Bemandingsplanlægning og Tid. Desuden er der integrationsløsninger op imod Statens Lønsystem (SLS) og NemRefusion, samt en række egenudviklede løsninger, der blandt andet varetager styring af lokomotivførercertifikater, funktions- og stillingsbeskrivelser og som anvendes til at føre tilsyn med medarbejderes kompetencer. Løsningerne spreder sig ud over flere platforme - PC, mobile platforme og portaler.
Banedanmark er fornyeligt overgået til SAP S/4HANA og er i gang med at re-implementere løsningerne til nye anlæg og vedligeholdelse af jernbanen. Implementeringsprojektet løber til starten af 2024. På sigt vil det også betyde, at der er flere HR-løsninger, som skal moderniseres og nye løsninger skal udvikles. Her vil du spille en helt central rolle.
Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance. Samtidig bidrager du til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en attraktiv, grøn jernbane.
Du skal tage ansvar for udviklingen
Du bliver ansvarlig for applikationsforvaltningen af den del af SAP HR-løsningen, der vedrører tid, løn og bemanding. I det daglige betyder det, at du skal:
- sikre, at fejlretning og ændringer gennemføres via de aftalte processer samt dokumenteres og gennemføres inden for det økonomiske budget
- bidrage til opdatering af processer og servicekataloget i ServiceNow, hvor vi har de fleste af vores processer er IT-understøttet
- sikre, at applikationsforvaltningen sker i tæt dialog med vores SAP HR superbrugere og med vores leverandører.
- rådgive forretningsenhederne om mulighederne for SAP-understøttelse af forretningsprocesserne
- medvirke i de forretningsprojekter, der gennemføres for at sikre at den vedtagne SAP governance bliver fulgt
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum bachelorniveau. Herudover er det en klar fordel, at du har hands-on erfaring inden for IT-området. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring i SAP HR – og gerne inden for tid, bemandingsplanlægning, løn og refusioner.
Det falder dig naturligt at arbejde struktureret og skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du har en procesorienteret tankegang og kan samarbejde på tværs på alle niveauer.
Jobbet kræver herudover, at du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor hverdagen ofte byder på alsidige opgaver og med en bred kontaktflade i samspil med såvel brugere som leverandører.
Løn
Hvis du har en akademisk baggrund, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Lasse Vissing Nielsen. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” nedenfor og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192361&DepartmentId=22258&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833787