Skatteministeriets departement søger ambitiøs student til Koncernregnskab og Økonomistyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at videreudvikle og styrke opfølgningen på departementets interne økonomi samt til Skatteministeriets tværgående styrings- og tilsynsopgaver? Er du god til at arbejde selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret med løsning af opgaver? Motiveres du af at arbejde i et ambitiøst og engageret team? Da er du måske den student, vi søger til kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring.

Om stillingen
Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring består af ca. 15 dygtige kollegaer – med flere forskellige baggrunde – med godt sammenhold og højt engagement.

Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring er en del af afdelingen for Koncernstyring i Skatteministeriets departement. I kontoret har vi fokus på at forbedre styring og tilsyn med hele ministerområdet, og vi arbejder bl.a. med departementets interne økonomi, koncernens regnskaber, udgiftsopfølgninger og budgetlægning, håndtering af kritik fra Rigsrevisionen og tilsyn med udgifter til indkøb af bl.a. juridisk bistand. Herudover driver kontoret også komplekse analyseopgaver, konceptudvikling og implementering af risikostyring mv.

Kontoret søger en student, der trives med en bred portefølje af opgaver inden for økonomistyring og regnskab. Stillingen byder på en til tider omskiftelig hverdag med selvstændighed og stort ansvar. Som student kan du bl.a. forvente at bidrage til:

  • Løbende opfølgning på departementets økonomi, herunder udgifts- og månedsopfølgninger for løn og øvrig drift
  • Gennemføre regnskabskontroller som en del af behandlingen af departementets egne regnskaber samt i tilsynet med styrelsernes regnskaber.
  • Budget- og bevillingssager i forhold til departementets område, herunder bidrag til finansloven mv.
  • Bidrag til videreudvikling af departementets økonomistyring.
I kontoret hjælper vi hinanden og vægter samarbejde om opgaverne højt både internt i kontoret og med resten af ministeriet. Stillingen byder på en til tider omskiftelig hverdag, selvstændighed og et stort ansvar. Vi lægger samtidig stor vægt på personlig såvel som faglig udvikling med løbende feedback. Vi tilbyder stor fleksibilitet overfor dig og dit studie, og der er god mulighed for at tilpasse dine arbejdstider til eksamensperioder mv.

Om dig
Du er i gang med en relevant uddannelse (stud.polit., stud.oecon., stud.merc.aud., stud.scient.pol. eller lignende) med gode faglige resultater inden for økonomi og metode, som du evner at anvende i praksis. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt. Derudover er du omhyggelig med talbehandling, har gode skriftlige formuleringsevner og en stærk analytisk sans. Erfaring er ikke nødvendigt, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære og er nysgerrig.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Som student i Skatteministeriet, har du mulighed for at blive en del af studenternetværket, med ca. 25 studenter på tværs af departementet. Netværket for studenterne bruges bl.a. til vidensdeling og sparring på tværs af fagkontorerne. Der afholdes løbende arrangementer målrettet studenterne, som giver anledning til nye bekendtskaber og netværksdannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 18. august 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jonas Gravesen på telefonnummer 7238 9831 (JGR@skm.dk), fuldmægtig Patrick Wildenradt på telefonnummer 7237 4589 (PLW@skm.dk) eller student Eja Eschricht Jensen (EEJ@skm.dk).

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Stillingen tiltrædes snarest muligt efter aftale, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Forud for ansættelsen indhentes der straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på http://www.skm.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171234&DepartmentId=6058&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885589

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet