BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fælledgårdens afdeling for mennesker med demens søger en social - og sundhedsassistent 32-37 timer/uge, fortrinsvist til dagstjeneste.
Vi leder efter en kollega, der sammen med os vil medvirke til, at de, der bor på Fælledgården, har et aktivt og godt liv. Hvis du har erfaring med at arbejde med mennesker med demens, er det selvfølgelig en fordel, ellers vil vi meget gerne oplære dig i specialet.
Det er vigtigt, at du har et stort engagement i omsorgsarbejdet og har lyst og evner til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor samarbejdet med både dem, der bor her, og deres pårørende har meget høj prioritet. Arbejdet kræver både empati, tålmodighed og stor kreativitet.
Den kollega, vi søger, har interesse for og gerne erfaring med personcentreret omsorg og socialpædagogiske indsatser, ligesom du skal se de pårørende som et aktiv i arbejdet. Ud over dette skal du også have interesse for praktikvejledning, da vi er uddannelsessted for kommende kollegaer.
På Fælledgården bor der i alt 193 beboere. Der er fem afdelinger, hvoraf den ene er for mennesker, der er ramt af demenssygdomme. Afdelingen har 30 boliger fordelt på to etager.
Vi har en sygeplejerske i afdelingen med særlig erfaring og viden indenfor arbejdet med mennesker med demens.
Derudover er der på Fælledgården en ansvarshavende sygeplejerske i aften- og nattevagt, weekender og helligdage, der dækker hele huset.
Om jobbet
Vi forventer, at du vil være med til at gøre beboernes hverdag til noget særligt, at du arbejder rehabiliterende, og medvirker til at sikre de faglige krav omkring dokumentation.
Vi arbejder med kontaktpersonsystem, og du vil derfor blive kontaktperson for flere beboere.
Vi arbejder tværfagligt og ud over at samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og på Fælledgården i øvrigt, er der også samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Vi anvender elektroniske tavler, hvor vi sammen gennemgår indsatserne hos hver enkelt borger, der bor hos os.
Vi har konferencer tre gange om ugen med deltagelse af sygeplejerske, demensvidensperson og terapeut.
Vi ønsker, at alle bidrager med høj faglighed og kommer med nye ideer, da vi er en afdeling, der arbejder målrettet med at udvikle os og med at spille hinanden bedre.
Fælledgården er et selvejende plejeboligcenter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Vi tager udgangspunkt i kommunens værdier: frihed, tryghed og fællesskaber, og vi har suppleret med værdierne: medmenneskelighed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mariann Mossin på 2154 6637, og alternativt på grund af ferien afdelingsleder Dorte Reimert på 2966 8302 eller teamkoordinator Pernille Luplau på 2489 9645.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og ser frem til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest onsdag den 23. august 2023
Vi afvikler ansættelsessamtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193494&DepartmentId=20577&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880286