BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Solstrålen er vi stolte af at vi ikke passer børn, her sørger vi til gengæld for at skabe de allerbedste betingelser for at børn kan vokse, trives og udvikle sig som de små mennesker de er.
Lige nu har du en unik mulighed for at blive en del af Solstrålen afd. Nord, da vi søger den helt rigtige pædagog til vores mælkebøttebørn. En pædagog der elsker livet i børnehøjde, er god til at se børns intentioner og omsætte den viden til en medinddragende og nærværende praksis.
I Afd. Nord bliver du en del af et hus med 54 skønne børn i alderen 0-6 år og 12 fagligt velreflekterede voksne. Et hus med åbne døre, et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave og fællesskaber for alle. Vi har højt til loftet, børns perspektiver i fokus og sætter en ære i at udvikle os selv og praksis sammen med børnene.
Her er der udeliv, bål og natur i børnehøjde, og vores legeplads er stor, vi elsker at bruge hver en krog og vi er ude hver dag.
Du bliver som stuepædagog en betydningsfuld del af et team på 3 voksne på Mælkebøttestuen, og vil i hverdagen også have et nært samarbejde med Violernes 3 voksne.
Da Solstrålen er en institution bestående af 2 huse, vil du også få kollegaer som du ikke ser i hverdagen. Vi har fælles ledelse, holder fælles personalemøder og fagdage og samarbejder på tværs af husene om årsplaner, udviklingsplaner, fælles pædagogiske værdier og meget mere.
I 2023 er vores fælles udviklingspunkt ’Relationer og interaktioner’, hvor vi sammen går på opdagelse i hvad det betyder for vores pædagogiske praksis og børns trivsel og udvikling. Her er der rig mulighed for at bruge din faglighed, og være medskabende på det pædagogisk værdigrundlag, på hvad vi forstår ved et godt børneliv i Solstrålen, og en praksis hvor det at være barn er en værdi i sig selv.
Tænker du at det lyder som lige noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted, eller ring og aftal et besøg til en uforpligtende snak, vi vil utrolig gerne vise rundt og fortælle om alt det vi brænder for i hverdagen.
Vi kunne godt remse en masse forventninger til en ny kollega i Solstrålen op, men kort og godt leder vi efter en kollega der er uddannet pædagog, elsker arbejdet i en daginstitution og som har lyst til at udvikle sin egen faglighed og praksis sammen med os, til gavn for børn, forældre og kollegaer.
Stillingen er på 35-37t, og vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder den rette, også selv om ansøgningsfristen ikke er udløbet.
Spørgsmål?
Er du blevet nysgerrig på stillingen i Solstrålen så kontakt venligst
Frederikke Thoms Backe
Leder
ftb@gentofte.dk
Direkte telefon: 51442425
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen ”Gå til ansøgningsformular”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/146507&linkref=104526&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5827093