BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er en velfungerende og innovativ afdeling med højt til loftet - vil du være vores nye kollega?
Affaldsområdet er i rivende udvikling, og det hilser vi velkomment. Vi er en velfungerende afdeling, der har store ambitioner om at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, hvor vi tilbyder høj kvalitet, service og brugervenlige affaldsløsninger til Gentofte Kommunes borgere. Vi har højt til loftet og lægger vægt på, at alle trives i hverdagen i et godt arbejdsmiljø for at opnå gode resultater sammen.
Centralt i stillingen er at føre affaldstilsyn med kommunens virksomheder efter den nationalt besluttede model. På sigt vil vi også vejlede virksomhederne til cirkulær omstilling, herunder mere til genbrug, indførelse af flergangsemballage samt mindre madspild.
Du vil også blive involveret i afdelingens øvrige udviklingsprojekter og driftsopgaver og skal således være klar til at påtage dig mange forskelligartede opgaver, som løses i samarbejde med dygtige kollegaer i afdelingen og med andre enheder i kommunen.
Du skal kunne have mange bolde i luften og kunne blomstre i det samarbejdsrum, der er mellem alle aktørerne på affaldsområdet. Du skal have mod til at kaste dig ind i de udfordringer, som dagligt opstår i en driftsorganisation, og du skal kunne løfte sammen i et team, hvor ånden er, at vi hjælper hinanden.
Besidder du de samarbejdsevner og det servicegen, der skal til for at sikre en høj service over for vores borgere og virksomheder, så vil vi rigtig gerne have dig med ombord.
Du er:
- Stærk i at kommunikere mundtligt og skriftligt og har en ægte interesse for områdets opgaver og dine kolleger.
- Motiveret til at besøge og vejlede mange virksomheder med viden og engagement.
- Konstruktiv i at hjælpe virksomhederne med løsninger, men kan også have myndighedskasketten på.
- God til at planlægge, koordinere og drive flere projekter og processer på samme tid.
- Åben og udadvendt, og kan engagere en bred vifte af samarbejdspartnere, fra frivillige borgere og foreninger til virksomheder.
- Robust til at håndtere travle perioder og god til at løse konflikter på fredelig vis.
Dine kvalifikationer:
- Du kan være uddannet ingeniør, men du kan også komme fra andre fagområder.
- Du har erfaring inden for affaldsområdet.
- Du har et stort servicegen og lyst til at vejlede borgere og virksomheder om nye affaldsordninger.
- Du har gennemslagskraft og kan skabe konkrete resultater i samarbejde med virksomhederne.
Vi kan tilbyde:
- En alsidig stilling i en travl afdeling med hjælpsomme kollegaer. Du får god mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag i samråd med dine nærmeste kollegaer.
- Spændende, udfordrende og alsidige opgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et godt socialt og højt fagligt miljø med en afslappet humoristisk omgangstone, hvor samarbejde er i fokus.
- At arbejde på en central agenda i en ambitiøs Klimakommune Plus.
- Fuldtidsjob (37 timer) med mulighed for hjemmearbejde og flextid.
- Din løn fastsættes efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer.
- Vi er pt. 16 medarbejdere i Affald og Genbrug med stor bredde i alder og uddannelser, herudover også 10 kollegaer på genbrugsstationen.
- Vi har en god og velbesøgt kantine, der serverer økologisk og klimavenlig mad, en velfungerende kunstforening, løbeklub og billige ferieboliger i Danmark.
- Vores kontor er placeret centralt ved Gentofte Rådhus i området Klima, Miljø og Teknik.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082185