Bliv en del af Danmarks største aftenskole FOF København.
Brænder du for undervisning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring fra fx aftenskole, gymnasie eller sprogskole?
Da en underviser har måttet stoppe hos os, søger vi lidt akut en spanskunderviser, der kan overtage et eller begge af disse hold fra starten af december måned - nærmere overtagelsesdato aftales.
1.Et begynderhold i spansk tirsdag fra kl. 16.15-18.30 i København NV for en privatkunde. Holdet har pt. haft undervisning 5-6 mødegange. Undervisningen er i første omgang planlagt til at fortsætte frem til ultimo februar.
2. Et spansk begynderhold i Gladsaxe onsdag mellem 17.00-18.40 med opstart i slutningen af januar og sidste planlagte mødegang i slutningen af maj måned.
Ønsker du og deltagerne at fortsætte vil holdet/holdene kunne videreføres i foråret/efteråret 2025. Der kan senere også evt. blive tale om mere undervisning både i dag- og i aftentimer.
Når du sender ansøgningen, lad os da meget gerne vide, hvilke(t) af holdene, du vil være interesseret i at undervise.
NB: Der undervises på dansk
Et hold består af to lektioner af 45 minutter og ansættelse som underviser sker på lektionsbasis.
Løn pr. undervisningslektion af 45 min. ekskl. feriepenge: kr. 319,02.
Løn pr. undervisningslektion inkl. feriepenge 12,5%: 358,90 kr.
Lønnen er inkl. forberedelsestid.
For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Lars Brund Jensen, lbj@fofkbh.dk med nogle ord om dig selv og et CV. Du er også velkommen til at ringe på 4596 0121, hvis du har spørgsmål.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (2-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
FOF København og Nordsjælland, Ordrupvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154927