Student søges til analyser om forskningens betydning for den grønne omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Student søges til analyser om forskningens betydning for den grønne omstilling

Kan du i et klart og præcist sprog formidle komplekse problemstillinger og analyser? Vil du være en del af et sekretariat, der betjener en ekspertgruppe? Og vil du bidrage til analyser om forskningens bidrag til at løse klimaudfordringer? Så har vi en spændende stilling til dig.




Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.



Høj faglighed og kollegial sparring

Analysekontoret, som er en del af Center for Økonomi og Analyse i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement, søger en dygtig studentermedhjælper til analyser om forskningens betydning for den grønne omstilling. Stillingen i analysekontoret er placeret i et sekretariat, der betjener ekspertgruppen for forskningens betydning for den grønne omstilling. Hovedformålet med arbejdet bliver at udvikle en analytisk ramme, der skal vurdere forsknings- og innovationsindsatser på reduktion af drivhusgasudledninger, sammen med eksperterne. Vi har et meget højt fagligt ambitionsniveau og er derfor afhængige af studenter med høj faglighed og stort engagement. Samlet er vi 14 medarbejdere i kontoret og lægger stor vægt på at kombinere høje krav til fagligheden med godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på metodefrihed, og vores rolle er i høj grad at udfordre vanetænkning. Det giver ofte anledning til gode og dybe faglige diskussioner om f.eks. metodiske antagelser, og hvordan resultater kan ses i et bredt samfundsperspektiv

Sekretariatets primære opgaver er at:

• sekretariatsbetjene ekspertgruppen

• bidrage til analyser af forskningens bidrag til at løse klimaudfordringerne



Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

• har sans for detaljer, har en veludviklet analytisk sans og er god til at få afsluttet opgaverne

• har lyst og interesse for at arbejde med registerdata og programmere i SAS, Python, R og/eller Stata

• er stærk inden for kvantitative metoder, herunder økonometriske metoder og registerbaserede analyser

• er opsøgende, nysgerrig og trives i et miljø, hvor opgaverne ikke altid er klart definerede

• er god til at skabe relationer, da vi løser vores opgaver sammen med andre.



En ambitiøs og social arbejdsplads

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag. Du vil endvidere indgå i vores studenternetværk, der samler studerende på tværs af afdelinger.



Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 15 timer om ugen [der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier]. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rebecca Berg Larsen på telefonnummer 72318107 eller på e-mail rbl@ufm.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag 18. august 2023 kl. 12.00.



Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.



Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forsknings- ministeriet, Børsgade 4, 1215 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171221&DepartmentId=6057&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet