BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nationalmuseets enhed Samlinger søger to timelønnede studentermedhjælpere: en til mediearkivet for Nyere Tid og Verdens Kulturer og en til arkivopgaver, besvarelse af henvendelser og forefaldende opgaver hovedsageligt i Nyere Tids Samling.
Enheden Samlinger er en del af Nationalmuseets afdeling Forskning, Samling og Bevaring. Samlingers hovedopgave er at løfte, bevare, og udvikle registreringen og dokumentation af museets samlinger og arkiver.
Nyere Tid spænder over perioden fra indførelsen af enevælden 1660 til i dag. Samlingen indeholder en varieret og bred samling af genstande og arkiver, der belyser hverdagslivet og danskernes hverdag i hele perioden.
Etnografisk samling, rummer genstande og arkiver fra lande udenfor Europa, og en stor del af samlingen kommer fra ekspeditioner i hele verden og en del af samlingen er unik verdenskulturarv.
Som studentermedhjælper i Samlinger vil du bidrage til forvaltningen af den materielle kulturarv, og få kendskab til Nationalmuseets samlinger, også noget af det, der ikke er udstillet. Dette er gældende for begge stillinger, at du vil blive introduceret til et enormt fagområde. Vi vil give dig indsigt og færdigheder i basalt museumsarbejde og en forståelse for de grundlæggende elementer som samlingsarbejdet rummer på et museum.
Arbejdsområder
Student til Nyere Tid og Verdens Kulturers mediearkiv:
De primære arbejdsopgaver er:
- Fotobestillinger – både etnografiske og nyere tids samlinger
- Journalisering i museets elektroniske journal
- Registrering i museets billeddatabase Cumulus
- Arkivpleje af enhedens arkiver, overvejende mediearkivet
- Betjening af forskere/gæster under besøg i samlingerne
Student til Nyere Tids samlinger:
De primære arbejdsopgaver er:
- Bistand til ad hoc-opgaver for samlingens forskere, fx fremsøgning af materialer både internt og eksternt, kopiering, transskribering, besvarelse af henvendelser
- Betjene gæster ved arkivbesøg og forplejning ved møder
- Håndtering, fremfinding og påpladslægning af arkivmateriale, eventuelt lettere registrering
Du vil blive introduceret til og få en grundig indføring i arbejdet.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Studerer et museumsrelevant fag, gerne på første del af bacheloruddannelsen
- Er ansvarsbevidst og kan afslutte opgaver
- Ikke viger tilbage for trivielle opgaver
- Har kendskab til at arbejde med databaser
- Har overblik og kan arbejde systematisk
- Trives i en hverdag, hvor dagene sjældent er ens
- Er i stand til at varetage selvstændige arbejdsopgaver
- Har generel interesse for museumsarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være gennemsnitlig 15 timer om ugen. Arbejdet foregår mandag til fredag i tidsrummet kl. 9-16. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK. Arbejdsstedet er Nationalmuseet København.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest fredag den 1. september 2023. Du skal i forbindelse med ansøgningen tage stilling til, hvilke af stillingerne du er interesseret i.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til samlingschef Bobo Krabbe Magid på telefon 4120 6217, bobo.magid@natmus.dk eller museumsinspektør Anne-Mette M. Andersen på telefon 41 20 62 58, anne-mette.m.andersen@natmus.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171248&DepartmentId=6156&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885997