BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejerske til Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune – det kunne være dig vi mangler!
Center for Rehabilitering og Forebyggelse har 25 og 26 midlertidige genoptræningspladser i henholdsvis Team for multisygdomme og funktionsnedsættelser og Team for neurorehabilitering.
Ambitionsniveauet for rehabiliteringen er højt. Derfor iværksættes tiltag, således at alle dine faglige kompetencer, du må have erhvervet dig i dit arbejdsliv, sættes i spil for at vi sammen yder den bedste rehabilitering.
Du bliver en del af et engageret kollegialt team med stærke faglige kompetencer, og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid og omsorg for hinanden. Vi er sammen om at inddrage borgernes ressourcer på den bedst tænkelige måde i rehabiliteringsforløbet. Vi gør det i en ramme, hvor humor, fællesskab og omsorg for hinanden er fællesnævner i hverdagen.
Vi er i gang med at etablere tværfaglige borgerteams, som sammen har ansvaret for borgerens rehabiliteringsforløb. Dine kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere farmakonom, administrativt personale, kliniske undervisere samt ergo- og fysioterapeuter, diætist og en læge. På neurologisk område er der ligeledes logopæd, udviklings-neuropædagog, neuropædagog samt en neuropsykolog. Til begge teams er der tilknyttet en udviklingssygeplejerske samt en udviklingsfysioterapeut og ergoterapeut.
Arbejdsopgaver:
Rehabilitering foregår 24 timer i døgnet og alle dage. Derfor søger vi dig, der sætter en ære i at indgå i det tværfaglige borgerteam på lige fod med andre faggrupper. Vi er sammen om opgaveløsningen på afsnittet således at ikke alle opgaver er fagspecifikke, men alt skal ses i forhold til at borgerens rehabilitering er i centrum.
Derudover ønsker og forventer vi, at du som sygeplejerske bidrager med:
- At arbejde selvstændigt også når hverdagen er uforudsigelig og der opstår akutte arbejdsopgaver
- En høj faglighed og kan bevare overblikket når der er travlt og er god til at strukturere opgaveløsningen i dagligdagen
- Du arbejder forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende mod borgers mål i forløbet
- Du søger udvikling og sparring, er god til at formidle og rådgive samt lære fra dig både i forhold til borgere, pårørende og relevant personale
- At dele dine faglige refleksioner, når du ved den tværfaglige mål og plan samtale sætter mål for rehabiliteringsforløbet sammen med kollegaer og borgeren
- Du ser efter muligheder og løsninger – også i de meget komplekse forløb
- Du sætter borgeren i centrum
- Du kan samarbejde og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibel, imødekommende, stabil og god til at skabe relationer
- Kendskab til KMD - Nexus er en fordel men uanset erfaring bliver du oplært i vores opsætning af systemet
Vi tilbyder:
En grundig onboarding til dine arbejdsopgaver og til vores arbejdsplads
Fokus på faglig udvikling/ sparring, trivsel og læring
Et arbejdsmiljø med mulighed for at bringe ideer og tanker i spil
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, hvor du skriver lidt om, hvorfor rehabilitering lige er dig.
For at aftale et besøg eller få svar på eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Teamleder for Team multisygdomme og funktionsnedsættelser Vilanka Andersen Tlf. 21290898, E-mail: vca@gentofte.dk
Eller
Teamleder for Team neurorehabilitering Emilie Bundgaard
Tlf. 21286361
E-mail: ewbu@gentofte.dk
Vi håber at høre fra dig!
Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søge.
Stillingen er på 37 timer eller timeantal efter aftale.
Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Hvad er rehabilitering?
Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation
Hvidbog om Rehabilitering, 2022
Om Rehabiliteringsområdet, Gentofte Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002244