BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for komplekse patientforløb? Så er du lige præcis den sygeplejerske vi leder efter til Hormon– og Stofskiftesygdomme, Sengeafsnit 1.
Hvem er vi?
Hormon– og Stofskiftesygdomme, Sengeafsnit 1 er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme (Gentofte-matriklen).
Vores patienter bliver typisk indlagt akut med komplekse, tværfaglige problemstillinger - udover endokrinologiske sygdomme, såsom hypofyseinsufficiens, elektrolytforstyrrelser og diabetes, har vi særlige kompetencer indenfor abstinensbehandling og sociale problemstillinger.
Derudover har vi sengepladser til indlæggelseskrævende patienter med dermatologiske lidelser.
Hvem er du?
Kendetegnende for vores nye sygeplejerskekollega er, at:
- Du har interesse for både korte og langvarige patientforløb.
- Du ønsker at arbejde med en spændende, kompleks og bred patientgruppe i det medicinske speciale.
- Du gerne vil være en del af en engageret og dynamisk personalegruppe.
- Du bidrager til at trygt læringsmiljø for både nyuddannede og erfarne.
- Du sætter pris på et tæt kollegialt sammenhold.
Om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, er underordnet for vi klæder dig godt på til dine opgaver. Det vigtigste er, at du har interesse for medicinske sygdomme, og ønsker at udvide dine kompetencer indenfor specialet.
Vi tilbyder dig
- En struktureret introduktion med en tilknyttet mentor samt tæt følgeskab af den kliniske sygeplejespecialist.
- Udviklingsmuligheder indenfor både specialiserede og fundamentale sygeplejefaglige områder, fx smerter og palliation, medicin, sår, ernæring og hygiejne.
- Synlig og tydelig ledelse.
- Et fast forankret mål om, at vi sammen skal skabe fleksible, værdige og individuelle indlæggelses- og udskrivelsesforløb for alle vores patienter.
Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, i blandede vagter, og med weekendarbejde, som vil blive tilrettelagt efter egne ønsker. Du vil have mulighed for indflydelse på dine egne vagter, da vi ved, at privatlivet skal harmonere med dit arbejdsliv.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 16. juni 2023. Stillingen er med tiltrædelse efter aftale, og vi vil løbende holde ansættelsessamtaler.
Du er mere end velkommen til at komme forbi afsnittet eller kontakte konstitueret oversygeplejerske Anne Vadstrøm på telefon 53 64 86 53 eller på mail: anne.vadstroem.02@regionh.dk
Vil du vide mere om afsnittet?
Find os på Instagram @endokrinologisk221 for indblik i vores hverdag.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og vise dig vores afsnit.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250426&DepartmentId=11992&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862814