Sygeplejersker til fastansættelse i fleksible stillinger som aftenvagter hos Hjemmeplejen Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et arbejde, hvor du begår dig selvstændigt, men samtidig indgår i et team?
Hos os i Hjemmeplejen Amager bliver du en del af et team, som er sammensat af kompetente sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau. Du får medbestemmelse i forhold til arbejdstider, herunder dine weekendrul.

Vi søger sygeplejersker til faste aftenvagtsstillinger (28 timer om ugen) med weekendvagt enten hver anden, tredje eller fjerde uge.

Vi er et team af sygeplejersker, som alle elsker at yde borgernær sygepleje til borgere i eget hjem. Vores opgaver er forskelligartede, varierende og aldrig forudsigelige.

Vi beskæftiger os med et bredt spektrum af opgaver, som spænder fra akut opstået sygdom til palliation. Vi tager imod nødkald fra borgere, som har brug for akut opstået hjælp – vi ved derfor aldrig, hvad aftenen bringer, og det kan hurtigt blive ganske spændende for de af os, der godt kan lide opgaver, der kræver resolut handling. Her er vi aktivt koordinerende i samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere og på tværs af sektorer.

Til forskel fra forløb på sygehuse kommer vi anderledes tæt på borgerne, når de lukker os ind i deres egne hjem. Vi opbygger i mange tilfælde tætte relationer til borgere og deres familier, og sådan er vi med til at gøre en nærværende forskel.

Hos os er vi en tæt gruppe af sygeplejersker, assistenter og både fag- og ufaglærte hjælpere, der holder til på samme matrikel. Vores kollegiale samarbejde er tæt – også uden for arbejdspladsen. I Hjemmeplejen Amager har vi en høj medarbejdertrivsel. Vi har mange erfarne kolleger, som har arbejdet hos os i årevis, og vores gode kollegiale fællesskab er noget af det, som giver folk lyst til at blive hos netop os.

Mange af vores sygeplejersker har taget en diplomuddannelse sideløbende med arbejdet. Vores ledere prioriterer nemlig videreuddannelse og kompetenceudvikling højt. Vi har ressourcepersoner indenfor både palliation, sårpleje, demens, borgernær sygepleje, inkontinens, klinisk vejledning, sundhedspædagogik, kronisk syge og rehabilitering. Der er derfor rig mulighed for, at du kan udvikle dig og udvide dine ansvarsområder.

Vi dokumenterer ude hos borgerne på tablets og benytter omsorgssystemet Cura. Kender du ikke fagsystemet i forvejen, sørger vi for, at du bliver grundigt oplært. Vi transporterer os selv i nye elbiler og jobbet kræver derfor kørekort.

Ansættelsesvilkår
Den daglige arbejdstid ligger primært i tidsrummet kl. 15-23.45 og vores base om aftenen er i Sundparken i København S. Du bliver ansat efter gældende overenskomst og med løn efter kvalifikationer og erfaring. Stillingerne er på 28 timer om ugen med weekendvagt enten hver anden, tredje eller fjerde uge.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte gruppeleder for aftenplejen og aftensygeplejen Amager, Kristine Peetz-Schou, på 2710 4228. Du er også efter aftale velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Søg via linket senest torsdag den 27. juli 2023

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193419&DepartmentId=21416&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877977

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet