Tilkaldevikarer med høj faglighed til Villa Frederik − en ny socialpsykiatrisk døgninstitution i Sydhavnen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I foråret åbnede Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) en helt ny behandlingsinstitution for børn med psykosociale og psykiatriske vanskeligheder i Sydhavnen. Vi søger nu vikarer – både til dag- og nattevagter − som kan være med til at sikre et roligt og trygt miljø døgnet rundt.

De væsentligste opgaver

På Villa Frederik bor børn med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder, som alle kognitivt befinder sig indenfor normalområdet. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse.

En af vores vigtigste opgaver på Villa Frederik er at understøtte en barndom og ungdom i trivsel, forebygge omsorgssvigt og give børnene en så tryg barndom som muligt.

Dine primære opgaver bliver at:

  • indgå i det daglige behandlingsmæssige miljø med børnene
  • bevare overblikket i akutte situationer og handle rationelt
  • arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger
  • støtte med praktiske gøremål
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af opstarten og udviklingen af en helt ny institution målrettet børn med socialpsykiatriske udfordringer. Derudover:

  • Deltagelse på relevante kurser
  • Ekstern supervision, behandlingsmæssig sparring med kollegaer og intern psykolog
  • Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab
  • En uhøjtidelig omgangstone
  • Mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag
  • Gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet
Vores center fokuserer på høj faglighed, godt kollegaskab og tillidsbaseret ledelse. Vi vægter en sund arbejdskultur med respektfuldhed og med rummelighed som nøgleord.

Villa Frederik – et tilbud der skal sikre det gode børneliv i samarbejde med forældrene
Villa Frederik er en døgninstitution for børn i alderen 6-14 år, som har socioemotionelle, adfærdsmæssige eller psykiatriske udfordringer. Målgruppen vil have varierende behov for pædagogisk, praktisk, social, skolerelateret og følelsesmæssig støtte. Derfor skal der altid udarbejdes individuelle behandlingsforløb for hvert enkelt barn, der sikrer relevant omsorg og støtte til trivsel og udvikling.

Familie og netværk spiller en afgørende rolle for børnenes udvikling og trivsel, hvorfor det er afgørende at arbejde med en helhedsorienteret indsats målrettet barnets familie og med mulighed for anbringelse af søskende. Familiebehandlingen vil være en central del af behandlingsindsatsen tilpasset den enkelte familie og vil foregå på institutionen såvel som hjemme hos forældrene.

Villa Frederiks behandlingsarbejde vil være baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi, som skal danne forståelse for barnets udvikling. Derudover vil der arbejdes med miljøterapi, Low Arousal, mentalisering og Safewards, og medarbejderne vil sammen med barnet og forældre sætte enkle, tydelige og handlingsrettede mål for behandlingsarbejdet. Ledelsen og psykologerne vil sammen have det behandlingsmæssige ansvar, som tilrettelægges gennem kontinuerlige team- og delmålsmøder samt behandlingskonferencer.

Villa Frederik er en døgninstitution under CSP, som er en del af Københavns Kommunes socialforvaltning. CSP består af fire døgninstitutioner, to forebyggende tilbud og to dagbehandlingsinstitutioner, som også er målrettet børn med forskellige socialpsykiatriske udfordringer. Du kan læse mere om CSP her.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en socialfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund − måske er du under uddannelse
  • har erfaring i at arbejde med udsatte børn
  • helst har erfaring med arbejde inden for det psykiatriske felt
  • er psykisk robust
  • evt. har kendskab til kognitiv adfærdsterapi, Low Arousal og mentalisering
  • kan arbejde i dokumentationssystemer
  • er fleksibel og engageret
  • har kørekort
  • evt. erfaring med at arbejde i nattevagter
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst, kvalifikationer og erfaring jævnfør principperne i Ny løn. Arbejdstiderne for nattevagterne ligger mellem 22.30-7.30. Øvrige vagter hedder kl. 7.00-14.30 og 14.00-23.00.

Villa Frederik ligger på Glucksvej, 2450 København SV.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer ved ansættelse.

Ansættelse snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Thea Maria Dahl Rasmussen på 2933 9592.

Du kan læse mere om at abejde med udsatte børn og unge i Københavns Kommune her: Børn og unge | Socialjob (kk.dk).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest torsdag den 31. august 2023
Vi indkalder løbende til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193747&DepartmentId=23223&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885800

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet