BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmestillingen til dig der trives med at tage ansvar og have medbestemmelse
7-Springeren på Nørrebro er normeret til 66 børn i alderen 0-6 år fordelt i to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Børnehavegrupperne er på skift 14 dage ad gangen i vores udflytterbørnehave ved Klampenborg Station tæt på skov og strand. Udover skoven og stranden har vi et dejligt stort hus.
Da vores pædagog nu vil i gang med at studere efter mange år i 7-Springeren, så søger vi en ny kollega fra den 1. september 2023, eller når du kan. Vi har, udover denne stilling, alle pædagogstillinger besat af pædagoger.
Der er en høj faglighed, og på personalemøder er der altid pædagogisk udviklingsarbejde. I dette år har vi sammen med resten af klyngen fokus på børns leg som udvikling.
Pædagogiske tilsynsrapporter og trivselsundersøgelser scorer altid højt.
Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt med en ugentlig fridag, når gruppen er i udflytter.
Interesse og viden om naturen er en vigtig forudsætning for arbejdet i udflytterdelen. Det er vigtig, at kunne se/benytte alle de muligheder der er. Der vil være mulighed for at få et naturkursus.
Kommende tema for hele institutionen er natur, udeliv og science, hvor vi vil have fokus på børnenes egenskaber og nysgerrighed. Det er derfor vigtigt, at vi som personale selv er nysgerrige og undersøgende.
Gode relationer er omdrejningspunktet for vores arbejde med børnene i børnehaven. Vi vægter opdelingen i mindre grupper højt, da det giver mulighed for fordybelse og for at tilgodese børnenes forskellige behov og interesser.
Vi søger dig, der
- kan gå foran, ved siden af og bagved alt efter børnenes behov
- har god energi og kan bringe særlige interesser indenfor den pædagogiske læreplan i spil sammen med børnene
- inspireres til at lave nye og sjove aktiviteter med børnene
- engagerer sig i det, der optager børnene
- ønsker at planlægning af dagligdagen er skemalagt men dog ikke mere fastlagt, end at der på dagen kan tages højde for børnene
- trives ved at tage ansvar og have medbestemmelse
Vi sørger for, at børnene oplever nærvær, tryghed og anerkendelse fra de voksne, og vi prioriterer at støtte børnene i at deltage i de daglige rutiner. Vi arbejder løbende med temaer, som vi planlægger med udgangspunkt i de styrkede læreplaner.
Da vi er en mindre institution, kender alle børn og voksne hinanden. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden stuerne imellem.
På personale- og forældrerådsmøder lægger vi vægt at bruge en del af mødet til faglige debatter. Forældregruppen er fagligt engageret, hvilket giver et godt grundlag for samarbejde og udvikling.
I personalegruppen forventer vi af hinanden, at vi
- er omsorgsfulde og nærværende i samspillet med alle børn
- er fleksible og kan arbejde såvel selvstændigt som sammen med alle kolleger
- er engagerede og fagligt funderede i tale og på skrift
- er ærlige og hensynsfulde overfor hinanden
- er fagligt reflekterende, deler observationer med hinanden, undersøger og handler på de ting, vi ser, så børnene trives og udvikler sig, og vi fagligt bevæger os
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Du er meget velkommen til at komme på besøg. Kontakt Krudtuglestuen på 2421 0703.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lonnie Lindholm Florang på 8256 7880.
Søg via linket senest fredag den 18. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193724&DepartmentId=20233&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885014