BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du overblik, politisk tæft og fremragende samarbejdsevner?
Så søg vores stilling som kontorchef for Koncern HR, der understøtter Økonomiforvaltningens fem enheder og arbejder på tværs i Københavns Kommune med HR- og ligestillingsopgaver.
Vi søger en udviklings- og forretningsorienteret HR-chef, som brænder for HR, ligestilling og udvikling. Som vores nye kontorchef skal du skabe sammenhængskraft og gode relationer til resten af organisationen, og du skal stå for den daglige ledelse af et engageret kontor med ca. 20 medarbejdere, der er organiseret i to teams.
Om Koncern HR i Økonomiforvaltningen
Koncern HR er en del af Center for Personalejura og HR (CPH) placeret i Koncernservice. CPH har ansvaret for alle HR-opgaver i Økonomiforvaltningen. Du indgår i et tæt samarbejde med to andre kontorchefer om den overordnede HR-portefølje. I Koncern HR’s opgaveportefølje indgår bl.a.: Ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø og trivsel, sygefraværspolitikker og -data, sekretariatsbetjening, HR-partnere og ligestilling.
Økonomiforvaltningens fem enheder har ca. 4.000 ansatte. Forvaltningen arbejder med afsæt i et strategisk fokus på at skabe økonomisk råderum til at føre politiske beslutninger ud i livet, så Københavns Kommune også i fremtiden er attraktiv for både borgere og virksomheder.
Vi tilbyder
Du får en spændende og udfordrende hverdag med afvekslende og komplekse opgaver, som giver dig gode muligheder for at udvikle din faglighed og dine ledelseskompetencer. Vi samarbejder godt og tager de faglige diskussioner, det kræver. Det skaber en energisk arbejdsplads med motiverede medarbejdere, der alle har arbejdsopgaver, som de brænder for og tager et stort ejerskab for.
Din rolle som kontorchef er i særlig udstrækning at sørge for den strategiske retning på tværs af kontorets opgaver − samt at bidrage til den strategiske retning for CPH. Du bidrager i betydelig grad til at sikre sammenhængskraft på tværs af Økonomiforvaltningens fem enheder, herunder de mange fælles dagsordener på tværs af Københavns Kommune. Som chef for kontorets to teamledere skal du kunne understøtte en kultur med tæt samarbejde, sparring og læring i jeres relation og i kontoret som helhed.
Du brænder for ledelse, politik, HR og samarbejde
Du har en relevant uddannelse og ledelseserfaring. Dit faglige niveau er højt, og du forstår, at stærke arbejdsfællesskaber er en af grundstenene for et godt samarbejde, som gør det muligt at levere i højt tempo og i høj kvalitet. Du har et bredt kendskab til hele HR-paletten, og du drives af både HR-udvikling og sikker HR-drift.
Vi forventer, at du
- kender til arbejdet i en kommune eller anden offentlig organisation, og at du har solide kompetencer inden for sagshåndtering i forhold til direktioner og det politiske niveau.
- kan yde kompetent sparring til andre fagprofessionelle og bringe teamledernes og medarbejdernes kompetencer i spil. Du har en tillidsvækkende ledelsesstil og er tilgængelig i hverdagen.
- har et skarpt, strategisk blik og fokus på, hvordan vi understøtter og udvikler Økonomiforvaltningen med afsæt i forvaltningens strategi og organisatoriske vilkår.
- har en skarp pen, da vi har rigtig mange direktionsindstillinger og politiske sager.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lene Munck på 2146 5568.
Københavns Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde i uge 33 og 2. samtalerunde i uge 35. Der vil indgå test i forbindelse med rekrutteringen.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192763&DepartmentId=19857&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855399