Værkstedschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Værkstedschef til GreenMind

Kan du ikke få armene ned, når du hører ordene, ledelse, elektronik og bæredygtighed? 

2023 er et spændende år for GreenMind og vores familie har i den grad fået vokseværk. Vi er superstolte af alt, vi allerede har opnået, og det bliver kun vildere herfra! Vi søger derfor en Værkstedschef til vores afdeling på Vesterbrogade.
 
Hvem er vi?

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af fornyet elektronik med butikker fordelt over hele Danmark. Vi køber, reparerer, istandsætter og sælger smartphones, tablets og computere til privatpersoner, organisationer og virksomheder. På den måde tilbyder vi et miljøvenligt alternativ til det gængse forbrugsmønster, der er præget af en ”brug og smid væk ”-kultur.

 

Om jobbet:
 Som værkstedschef er du ansvarlig for værkstedets drift. Du har ansvaret for den daglige ledelse af værkstedets medarbejdere, og det er din opgave at sikre, at medarbejderne yder reparationer af høj kvalitet. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen i forbindelse med arbejde om virksomhedens målsætninger, og du vil referere til Butikschefen. Derudover vil dine primære arbejdsopgaver være at:
 

  • Sikre kontinuerlig udvikling og forbedring af driften

  • Sikre at medarbejderne performer og når virksomhedens målsætninger.

  • Sikre at virksomhedens kundeaftaler overholdes.

  • Motivere og lede medarbejdere, med fokus på kvalitet og trivsel.

  • Have fuldt ansvar for værkstedets administrative og driftsmæssige funktioner.

Om dig

Vi forventer, at du har ledelseserfaring og/eller indgående branchekendskab fra anden lignende stilling. Du er en person med god energi, der spreder trivsel og glæde omkring dig. Derudover er det essentielt at du formår at motivere dine medarbejdere ved at gå forrest og skabe en hverdag, der sikrer høj arbejdsglæde.  

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der altid er opgaver at give sig i kast med, og hvor to dage aldrig er ens
  • Søde kollegaer der altid møder ind med et smil på læben og er klar på en joke
  • En arbejdsplads hvor der er plads til alle og med mange muligheder for at udvikle sig og blive (endnu) bedre

 

Vi forventer ikke at du allerede er verdensmester indenfor elektronik, men at du har en naturlig interesse for det og er villig til at lære mere.

Hos GreenMind er der højt til loftet og vi vægter god stemning og arbejdsglæde højt. Vi anser velfungerende medarbejdere som fundamentet i vores forretning, hvorfor vi altid prioriterer fællesskabet og gør meget ud af, at man er glad for at gå på arbejde.

Vores mission er at gøre brugen af elektronik mere ansvarlig ved at forlænge levetiden på allerede producerede enheder og nedbringe den store CO2 udledning, der forekommer under ny-produktion. Vi håber du vil være med på vores rejse mod at gøre planeten lidt grønnere – ét stykke elektronik af gangen.

 

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Derfor opfordrer vi til, at du sender din ansøgning allerede i dag. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GreenMind, Brudelysvej 23, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22436/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876075

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet